Ung Vladimir Putin var hjælper for borgmester: »Han hoppede og sprang rundt for mig«

I 1991 blev Thorkild Simonsen inviteret til den russiske by Sankt Petersborg, hvor en ung og ukendt Vladimir Putin var den tidligere Aarhus-borgmesters personlige hjælper.

Artiklens øverste billede
Ruslands nuværende præsident, Vladimir Putin (th.), var tidligere Aarhus-borgmester Thorkild Simonsens personlige hjælper under et besøg i den aarhusianske venskabsby Skt. Petersborg. Arkivfoto: Carsten Ingemann.

Alles øjne er i øjeblikket rettet mod den meget tilspidsede situation i den østlige del af Europa, hvor russiske tropper natten til torsdag krydsede grænsen til Ukraine.

I hjemmet i Risskov sidder Aarhus’ tidligere borgmester Thorkild Simonsen (S) også og følger med i udviklingen, og for ham er det især specielt at se, hvordan Ruslands præsident i øjeblikket agerer. Tilbage i 1991, da Thorkild Simonsen havde været borgmester i ni år, kom han nemlig helt tæt på en ung Vladimir Putin. Det skete, da en aarhusiansk delegation blev inviteret til Rusland i forbindelse med den officielle markering af, at Aarhus’ venskabsby Leningrad skiftede navn til Sankt Petersborg.

Her blev Thorkild Simonsen sammen med den daværende viceborgmester, Olaf P. Christensen (KF), og stadsdirektør, Poul Erik Jensen, budt velkommen af Sankt Petersborgs første demokratisk valgte borgmester Anatolij Sobtjak. Men når Thorkild Simonsen i dag tænker tilbage på besøget, er det især Vladimir Putin, der dukker op i hukommelsen.

»Sobtjak præsenterede en ung mand, som han sagde, havde være udstationeret i DDR som KGB-mand. Han skulle sørge for, at jeg kom ind de rigtige steder og sad på de rigtige pladser under besøget. Den unge mand var Vladimir Putin,« husker Thorkild Simonsen, som dengang ikke havde den fjerneste anelse om, hvem han var.

Flink og til stor hjælp

Det var da også et yderst positivt indtryk, som Thorkild Simonsen dengang fik af sin personlige hjælper under det korte besøg i Rusland.

»Han var meget venlig. Nu var jeg ikke så god til at snakke hverken tysk eller russisk, men han hoppede og sprang rundt for mig og gjorde det, som han fik at vide, han skulle gøre,« fortæller Thorkild Simonsen, som især husker en episode, hvor den nuværende russiske præsident var til stor hjælp.

I oktober sidste år var 95-årige Thorkild Simonsen (tv.) med til at skyde Anders Winnerskjolds valgkamp i gang på gaden i Aarhus, hvor også nuværende finansminister Nicolai Wammen deltog. Arkivfoto: Jonas Wrede Hansen.

»Vi lovede Fregatten Jylland at få nogle frimærker stemplet den 7. november. Det kunne vi jo ikke, fordi dén dag er helligdag i Rusland, men det fik Sobtjak Putin til at gøre alligevel. Han åbnede et posthus og stemplede nogle frimærker, og jeg har stadigvæk et sæt,« fortæller den tidligere borgmester.

I dag har Thorkild Simonsen dog en noget anden mening om Vladimir Putin.

»Jeg må nok sige, at den rolle han spiller nu, det er en diktators rolle. Jeg kan slet ikke forstå, at det er den samme mand, som den, jeg oplevede i 1991,« siger han.

Alle taber i krig

Det er også med bekymrede miner, at Thorkild Simonsen i disse dage følger situationen i Ukraine.

»Jeg kan næsten ikke tro, at han tør starte en krig. Den taber han. Vi andre taber også, for der er jo ikke nogen, der vinder i krig. Og det, de slås om, ligger ikke særlig langt fra Danmark, så det er lige pludselig meget tæt på,« fortæller den tidligere borgmester, som igen påpeger, hvor overrasket han er over at være vidne til den russiske præsidents handlinger i disse dage.

»Dengang havde jeg ikke noget indtryk af, at han var et dårligt menneske. Derimod virkede han pæn og ordentlig. Og han respekterede, at jeg ikke kunne tysk eller russisk. Nu har jeg opdaget, at han nok ikke er så god, som han virkede dengang,« fortæller Thorkild Simonsen, der sidste år rundede 95 år.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.