"Dårligt politisk håndværk"

I forbindelse med den kommunens kommende spareplan, blev der i den forgangne uge holdt to informationsmøder i Aarhus Nord-området med Børn- og Unge-direktøren Søren Aakjær.

Lokalavisen Aarhus har talt med flere af skolebestyrelsesformænd i Aarhus Nord omkring hele forløbet, som har været præget af forvirring og usikkerhed.

Økonomiministeren: Politikerne i Aarhus har ført vælgerne bag lyset

”På kommunens største skole - Skødstrup Skole - er skolebestyrelsesformand Bettina Riis Høeg, langt fra begejstret:

”Der var en anspændt stemning på det orienteringsmøde, jeg var til på Sølystskolen. Stemningen var dårligere, da vi gik, end da vi kom, fordi vi ikke fik nogle svar. Det var frustrerende og bekymrende. Jeg føler ikke, at folkeskolen med dette spareforslag længere er folkets skole, og nye større skoledistrikter giver et ekstra pres på elever, familier og lærere,” siger Bettina Riis Høeg, der frygter, at hvis det nuværende spareforslag bliver trukket tilbage, bliver det afløst af andre nedskæringer:

”Jeg oplever en usikkerhed overalt. Hele den her proces har gjort, at tilliden skal genoprettes. Min største frygt er, at man nu grønthøster og skærer på hænderne. Når man måske ikke sparer på ledere, frygter jeg, at der bliver sparet på gulvet,” siger hun.

Voldsom forældrekritik af spareplan

Skolebestyrelsesformanden for Virupskolen, Thomas Vinther Andersen, mener det er forvirrende for hele høringsprocessen, at rådmanden på området, Thomas Medom(SF), var ude og melde ud, at spareplanen ikke var realistisk:

”Jeg synes, der er mange løse ender i forslaget, hvor der står, at der er en del, som skal afklares senere. Processen er blevet meget forceret. Det er meget mærkeligt, at rådmanden har sendt en pressemeddelelse ud, hvor han siger, at han ikke mener sparekataloget er realistisk. Der stod ikke noget om, at han ville trække forslaget, så vi er jo stadig nødt til at forholde os til, at forslaget ligger der. Så på en eller anden måde synes jeg, det er dårligt politisk håndværk. Spareplanen har mobiliseret enormt mange ressourcer i civilsamfundet. Hvis det bare er et spil for galleriet, fordi rådmanden har brug for at tage hele byrådet som gidsler i stedet for, at han selv skal sidde med nogle ting alene, så håber jeg, at han har en god bagtanke og vil skolen og børnene det bedste. Men som politisk håndarbejde, er jeg ikke så imponeret over den måde, det kører på,” siger han.

Større er ikke bedre

Line Krogh Vogdrup er skolebestyrelsesformand på Sølystskolen. Hun kan godt forstå, at det er vanskeligt at finde penge, men tror ikke, at større skoledistrikter er løsningen: ”Der er gået politik i den. Jeg kan godt lide tilgangen til, at man forsøger at finde penge uden at fyre lærere. Som udgangspunkt kan der være noget godt i at samarbejde, centralisere, dele viden og optimere. Men jeg tror, det bliver for bureaukratisk og besværligt at lave fælles ledelse og administration på flere skoler. I en skolehverdag er det enormt vigtigt, at ledelse, administration og pædagogik er fysisk tæt på. Der er mange småting, der får en skoledag til at fungere. Et nærhedprincip giver også trygge rammer for vores børn. Det skal man passe på med at tage væk. I stedet for synes jeg, man skal kigge på de skoler, der er gode til at få økonomien til at hænge sammen og lære af dem og sørge for at de skal bidrage med noget. Kan man formå at bevare et nærhedspricip samtidig med at man optimere nogle processer, så tror jeg godt, man kan spare nogle penge,” siger hun.

Aarhus Kommune skal spare 241 millioner kroner - men hvordan?

I Trige på Bakkegårdsskolen er skolebestyrelsesformand Lene Anhøj ikke imponeret:

”Jeg har svært ved at se fidusen. Der er ingen lokale hensyn. I forslaget er der lagt op til, at vi skal lægges sammen med Lisbjergskolen. Det er to meget forskellige skoler, og det virker som om man fra direktørgruppens side kun har kigget på geografi. Det har været et rodet og spøjst forløb, og spareforslagene virker ikke særlig gennemarbejdet og gennemtænkt. Jeg tror, det kan være et spil for galleriet. Politikerne har sikkert noget liggende i skufferne. Vi er blevet præsenteret for det værst mulige, og så kan de fremstå bedre, når der kommer noget nyt. Jeg frygter, at et nyt spareforlag vil skære andre steder som endnu højere normeringer, svømmeundervisning, teaterture og lejrskoler,” siger hun.

På Vorrevangskolen er skolebestyrelsesformand Trine Mors Larsen heller ikke glad for spareplanen:

”Jeg har en blandet holdning til de større skoledistriker. Forslaget, som det ser ud lige nu, er helt i skoven. Det går ikke at lave så stor en ændring og så samtidig fjerne så meget ledelse. Jeg er overbevist om, at der findes meget store negative effekter, som vil påvirke skolen negativt. Men grundtanken i det - at friholde lærere og pædagoger og se om man kan spare i det administrative led - er rigtig. Det er bare alt alt for voldsomt på en gang. Det ville også være godt at skabe større muligheder for effektiv klassedannelse,” siger hun og tilføjer:

”Jeg frygter, at det bliver for svært at skabe den nødvendige motivation og det nødvendige ejerskab på skolerne, fordi de her politiske mavepustere simpelthen kommer for ofte. Det er kun ganske få år siden, at vi ryddede op efter et meget destruktivt forløb med lockout af lærerne. Hver gang det sker bliver de positive udviklingsprojekter sat i stå, og kræfterne bliver brugt til at kæmpe imod noget i stedet for at skabe noget. Det, synes jeg, er frygtelig irriterende.”

Der er høringsfrist for spareforslagene 12. september.