Vil sende kampfly og fregat afsted

»Vi har en meget alvorlig situation i Ukraine med Ruslands opbygning af tropper,« lød det fra udenrigsministeren efter et møde i Udenrigspolitisk Nævn.

Artiklens øverste billede
Fregatten skal støde til NATO's stående flådestyrke, mens de fire jagerfly skal deltage i NATO’s luftmission i Baltikum. (Arkiv) Foto: Jens Dresling
Det taler vi om lige nu. Modtag vores nyhedsbrev for at få tophistorier fra hele landet. Klik her, indtast din mailadresse og tilmeld dig.

Efter et møde i Det Udenrigspolitiske Nævn mandag kunne udenrigsminister Jeppe Kofod (S) meddele, at Regeringen har valgt at udvide sit bidrag til NATO-opgaver i Nordeuropa og de baltiske lande. Regeringen har således tilbudt at bidrage med fire F-16-jagerfly med 70 personer samt fregatten ”Peter Willemoes”, der i alt tæller 160 personer.

Fregatten skal dermed støde til NATO’s stående flådestyrke, mens de fire jagerfly skal deltage i NATO’s luftmission i Baltikum. Det melder Ritzau ifølge Ekstra Bladet mandag eftermiddag.

Efter mødet i Det Udenrigspolitiske Nævn udtalte Jeppe Kofod:

»Vi har en meget alvorlig situation i Ukraine med Ruslands opbygning af tropper.«

Og udenrigsministeren tilføjede:

»Jeg vil gerne sige, at vores tilgang til Rusland og Ukraine er i to spor. Det ene en stærk forsvars- og afskrækkelses-profil, hvor vi rykker sammen i Nato, når der er trusler. Og så er der dialog-sporet, hvor vi er klar til at have en dialog. Men det kræver, at Rusland stopper sine provokationer og trusler.«

Risiko for væbnet konflikt

Regeringens beslutning sker ifølge Ritzau, fordi Rusland den seneste tid har opmarcheret titusindvis af tropper langs grænsen til Ukraine og samtidig skærpet retorikken med blandt andet trusler mod Finland og Sverige om ikke at melde sig ind i NATO.

Efter et hastemøde fredag om den anspændte situation i Ukraine slog NATO’s generalsekretær, Jens Stoltenberg, ifølge TV 2 fast, at det står Ukraine frit for, om landet ønsker at være en del af forsvarsalliancen. Stoltenberg kunne samtidig understrege, at der i øjeblikket er »en reel risiko« for en ny væbnet konflikt i Europa.

Rusland har desuden krævet en sikkerhedspagt, der reelt vil forvise NATO-styrker fra lande som Estland, Letland, Litauen og Polen trods landenes medlemskab af alliancen – og dertil en skriftlig garanti for, at hverken Ukraine eller noget andet land nær Rusland må optages.

Stoltenberg håber dog på en diplomatisk løsning, mens der i den nærmeste fremtid er planlagt en række møder mellem Vesten og Rusland.

af

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.