Første spadestik til nye ungdomsboliger i Skanderborg
30 ungdomsboliger med plads til 36 unge er på vej på Regnbuevænget
Torsdag blev første spadestik til 30 nye ungdomsboliger på Regnbuevænget i Skanderborg taget af borgmester Jørgen Gaarde, Skanderborg Andelsboligforenings formand Dorthe Kruse, samt partner og salgs- og udviklingsdirektør i JCN Bolig, Lars P. Adamsen.
Hver især tog de et spadestik og gav byggeriet et par velvalgte ord med på vejen, inden der blev serveret grillpølser til de fremmødte.
Planer for ’Den hvide skole’ vækker vrede
”Det glæder mig meget, at vi endelig kan komme i gang med byggeriet af 30 ungdomsboliger. Det er flere år siden, beslutningen blev taget, og nu ser vi frem til at flere unge kan få en bolig i Skanderborg,” konstaterede Jørgen Gaarde.
Ungdomsboligerne, der bliver opført af JCN Bolig, vil, når de er klar til indflytning i sensommeren 2019, bestå af 24 et-værelses boliger samt seks to-værelsesboliger, og der bliver dermed plads til at i alt 36 unge kan flytte ind, oplyser Erling Weber Jensen, direktør i Skanderborg Andelsboligforening.
Kommunen vedgår fejl uden konsekvens