Borgmester til kamp mod regeringens sanktionsregime

Borgmester Jan Petersen, S, har selv brugt betegnelsen ”en mavepuster” om den følelse, der ramte ham, da nyheden om et massivt hul i den kommunale pengekasse i Norddjurs kom frem. Og i tiden efter kunne man sagtens se, at det var en noget rystet førstemand, som måtte stå for skud for mangt og meget, mens slagene haglede ned over ham fra alle sider.

Men ved andenbehandlingen af kommunens budget for 2019 så man en borgmester tale sig varm - og faktisk modtage ros for sine ord fra alle sider i salen. Havde Jan Petersen undervejs i forløbet været til tælling, så stod han nu klar med paraderne oppe - klar til kamp for sin kommune og dens borgere.

”Som foråret blev varmere og varmere, blev det mere og mere klart, at vores økonomi i Norddjurs Kommune udviklede sig voldsomt anderledes, end budget 2018 viste os. At vi var i en sårbar økonomisk situation var ikke ukendt, for vi har i alle årene sloges med pres på især de sociale udgifter. Men at udviklingen på arbejdsmarkedsområdet var så dramatisk anderledes end budgetteret, var et chok og ændrede fundamentalt på vores opgave som nyvalgt kommunalbestyrelse,” indledte Jan Petersen sin budgettale.

Billedsprog

Han var til budgetmødet absolut ikke alene om at anvende billedsprog.

”Når jeg billedligt talt så ud over et varmt og attraktivt hav fra en af vore smukke strande, så jeg havblik og glade mennesker. Men jeg vidste også, at det ville ændre sig til noget helt andet, når sensommeren og især efteråret meldte sig. Her ville vrede, skuffelse, utryghed og brudte løfter være virtkelighed,” sagde Jan Petersen videre.

Han mindede om, at andre kommuner i budgetfasen har været gennem brutale sparerunder.

”Ja, faktisk et flertal af landets kommuner, hvoraf en håndfuld er gennem det samme barske som os. Så vi er åbenbart flere udygtige kommuner, end en enkelt ekspert kunne få øje på denne sommer. Jeg tror vi er mange, der vender det døve øre til, når det i øjeblikket vælter ud med nye puljer, der skal forbedre velfærden, og vi spises af med forklaringer om, at kommunerne bare skal levere den velfærd, som Folketinget har bestilt - og at vi har fået pengene ude i kommunerne.”

På hver sin planet

”Vi lever næsten på hver sin planet, og helt pinligt bliver det så, når der i sidste øjeblik opdages en fejl mere i vægtningerne i udligningssystemet. Og når hovedstadskommunerne bliver kompenseret for et tab af de penge, som de vil miste fremover, mens vi mange, der har fået for lidt i mange år, ikke har fået nogen kompensation.”

Nu havde Jan Petersen for alvor talt sig varm - og sendte denne klare melding til Christiansborg:

”Udligningssystemet er fyldt med fejl, uretfærdigheder og er næsten lotteriagtigt. Her blev vi så snydt for en reform, der kunne samle op på refusionsomlægningen på arbejdsmarkedsområdet. Det er rigtigt, at fingrene peger indad, når vi som kommuner ikke kan regne korrekt. Det må vi tage imod og handle på. Men fingrene peger også opad, for det bygger på, at vi er ens i hele landet, og det er vi jo ikke. Kommunernes Landsforening er ved at sprænges - nogle kommuner har råd til at give de ældre et bad om ugen, andre kan gøre det dagligt,” slog han fast.

Afskaf det dog

Jan Petersen efterlyste et opgør med, hvad han kalder sanktionsregime og budgetlov.

”Der er snart folketingsvalg og mit råd til den næste regering skal være – afskaf det. Giv os dog noget tillid. Vi har ikke noget ønske om at være skatteplyndrere. Ambitionen for os er at levere ordentlig service til vores borgere. Der er ubalancer i dette land – mellem by og land. Næste år bliver der en ny byge af kommuner, der får brug for en skattestigning – men det bliver ikke os.”

Om det konkrete arbejde med genopretningen rundede borgmesteren sådan af: ”Det er ikke onde mennesker, der laver dette budget. Det er mennesker, der går rundt og har en hverdag sammen med vores borgere. Vi har forvaltet økonomien efter bedste evne. Hvis det var en fejl, så må jeg sige, at det har stort set alle i denne sal været enige om. Nu polstrer vi os for at undgå en sparerunde to. Det har gjort rundt at læse de mange høringssvar, hvor man tænker - jamen, de har jo ret. Men jeg har også læst det håndskrevne brev, skrevet med en rystende hånd, der beder: Husk nu at passe på mig. Hun har ikke stået her med skilte og sange. Og hun har ikke skrevet på Facebook.Men hun er en del af det hele billede.”