Aarhus hylder arkitekturen: Stem på din favorit blandt de nominerede bygninger

Aarhus vokser og vokser. Midtbyen bliver større, mens afstanden til kysten bliver mindre, og overalt skyder der nye byggerier op side om side med de historiske og bevaringsværdige.

Artiklens øverste billede
Hack Kampmanns prægtige værk på Vester Allé, en af Aarhus' flotteste bygninger, Erhvervsarkivet, hvor det meste er fredet, har gennemgået en ombygning, så Retten I Aarhus kan flytte ind med et par retssale. Det er statens Bygningsstyrelse, der har styret processen. Tina Krøgh Jeppesen, der er ingeniør og projektleder i Bygningsstyrelsen, har haft ansvaret som bygherre i renoveringen af det gamle statsbibliotek/erhvervsarkiv. Foto: Søren Vendelbo

I Aarhus snor gamle, fredede bygninger sig op ad nye arkitektoniske mesterværker, og mens man ihærdigt forsøger at bevare sjælen i den gamle købstad, vokser byen sig større og større i takt med, at der skal være plads til de mange mennesker, der hvert år flytter til.

Særligt området Aarhus Ø har haft vokseværk gennem de seneste år, hvilket har affødt store debatter mellem folk, der mener at det er synd og skam med så meget nybyggeri, og de, der synes, at det er skønt at byen er begyndt at vokse helt ned til havnekanten.

Nyligst på listen over omdiskuterede byggerier er C.F. Møllers højhus, Mindet 6, der skal nå 140 meters højde på sydhavnen.

Også blandt byens arkitekter er der delte meninger om, hvorvidt det er en god idé.

Peter Vuust på Salling Rooftop

Hvis man er på en cykel, kan man ramme en masse forskellige stemninger på meget kort tid.

Jens Christian Pasgaard, lektor på Arkitektskolen Aarhus.

Jens Christian Pasgaard, der er lektor på Arkitektskolen Aarhus, mener, at Aarhus frem til ca. år 2000 fremstod som en meget homogen by.

»Tidligere havde man en ret god tradition for, at det var en række bygningsværker - primært offentlige - der fik lov at dominere byen,« siger han og tilføjer:

»Ikoniske bygværker som Domkirken, Universitetets bogtårn, Rådhustårnet, Sankt Lukas Kirkes tårn o.s.v. fungerede som smukke pejlemærker og fik lov at tegne byens profil og skyline. I dag skal vi passe på, at vi ikke får ødelagt det, der i mange år har kendetegnet Aarhus.«

Aarhus. Bestseller har fjernet stilladset omkring ”Rømerhus” på hjørnet af Skt. Clemens Stræde, der skal indrettes til en 1.500 kvm stor butik med Bestsellers egne mærker. Bygningen, der har været under ombygning siden februar 2014, er ført tilbage til den oprindelige arkitektur og farvesætning, bl.a. har tårnet fået sit spir tilbage. Det er E+N Arkitektur, der har stået for renoveringen. Bestseller købte ejendommen, der er fra 1895, i 2011 for ca. 100 mio. kr. og forventer, at åbningen sker i løbet af foråret.

Unikt landskab

Han hører til den del af befolkningen, der ikke er videre begejstret for den drejning, byens arkitektur og nybyggeri har taget, men han mener dog alligevel stadig, at Aarhus har noget at byde på.

»Noget af det, der er fantastisk lige ved Aarhus, er, at man inden for Ringgaden har formået at fastholde fine kvaliteter, ikke bare i Latinerkvarteret og det gamle bycenter, men også i kvarterer som Trøjborg og Frederiksbjerg,« forklarer han.

(Artiklen fortsætter under afstemningen)

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.

»Gennem årene har man fået skabt en tæt og oplevelsesrig by, hvor man, hvis man er på en cykel, kan ramme en masse forskellige stemninger på meget kort tid.«

Derudover er han svært begejstret for Aarhus’ placering. Ifølge ham er det noget, som er helt særligt for Aarhus.

»Aarhus ligger helt unikt i Aarhusbugtens kystlandskab. Man har Marselisborg Skovene mod syd og Riis Skov mod nord, og så har man Aarhus Ådal derimellem. Fra åen bliver fritlagt, får den etableret et helt tydeligt centrum omkring sig med parkagtige kvaliteter i koblingen til Mølleparken. Alt det er rigtig godt,« siger han.

Foto: Schmidt Hammer Lassen

Og selvom Jens Christian Pasgaard ikke bryder sig synderligt om de mange nye, store bygninger, der skyder op, så er et byggeboom, ifølge ham, uundgåeligt med den befolkningsvækst byen har oplevet gennem efterhånden mange år.

Ifølge tal fra Aarhus Kommune, er der på bare ét år flyttet mere end 2.400 nye til Aarhus, og man forventer i øvrigt, at der inden 2031 vil komme mere end 46.000 flere indbyggere til byen.

Mandag flytter de første beboere ind i Isbjerget på havnen i Aarhus.

Stem på din favoritbygning

Jens Christian Pasgaard mener dog ikke, at alt nyt tegner skidt. Allerede nu har han store forventninger og forhåbninger til byens nye stadsarkitekt, Anne Mette Boye, og ser desuden gode muligheder i bl.a. udviklingsplanerne for det gamle amtssygehus og har også noteret sig Trælasten - den nye såkaldte ”bæredygtige bydel”.

JP Aarhus og Aarhus Onsdag er gået sammen for at hylde både den gamle og den nye arkitektur i byen som en del af projektet Aarhus Hylder, hvor aarhusianerne siden starten af august har kunnet byde ind med forslag til arkitektur, som de fandt særlige for byen.

Forslagene var mange, og nu har en jury sammensat af velbevandrede Aarhus-personaer udvalgt fem arkitektoniske værker som finalisterne i Aarhus Hylder 2021.

Fra nu og frem til den 17. september kan der stemmes på favoritten blandt de fem, hvorefter der vil blive kåret en vinder.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.