Undervist i over 40 år: Ægtepar hyldet for indsatsen

Datteren arbejder i dag på Zanzibar, ifølge konferencieren, på grund af de to ildsjæles indflydelse.

Artiklens øverste billede

Over 300 publikummer i salen og godt 1.400 på Facebook fulgte Syddjurs Award, der blev afholdt torsdag aften i Kolind+.

Kulturprisen gik til ægteparret Karin og Hans Iver, og blev afgjort via SMS-afstemning. Konferencier Hans Duelund afslørede under overrækkelsen af prisen, at datteren, Stine, sendte en hilsen til dem. Ifølge konferencieren har ildsjælene haft rigtig meget at gøre med datteren, og har præget hende med alt det arbejde de har lavet med musicals og ture til Paris, som han sagde.

»Vi har næsten ikke haft hende hjemme af den grund. Hun har sendt en hilsen. Hun er nemlig blevet højskolelærer på Zanzibar. Og nu vil jeg ikke sige det er jeres skyld,« sagde han bebrejdende med et glimt i øjet. »I skal bare sørge for at hun kommer hjem. Og ikke alt det rejseri.« beordrede han under stor latter fra salen.

Da de modtog prisen dedikerede de den da blandt andet også til tidligere elever.

»Vi vil bare rigtig gerne sige tusinde tusinde tak til alle jer der har stemt på os, til hele Ådalsskolen og til alle kollegaer og forældre, der har bakket os op gennem årene. Uden jer så kunne vi jo ikke det her. Så det her det er en pris til hele Ådalsskolen og omegn. Tak for det.«

Efterfølgende var der stor taknemmelighed at spore hos ægteparret.

»Det er jo en cadeau uden lige,« sagde Hans Iver, og blev bakket op af sin hustru.

»Det er bare en kæmpe glæde for os.«

Ildsjælene har været i gang siden 80’erne. Et faktum som de nævnte som en del af årsagen til, at de vandt.

»Det kan godt være, der har siddet mange og været klar« sagde Karin Iver grinende.

»Både nye og gamle elever tror jeg,« fulgte Hans Iver op.

Ægteparret der er henholdsvis 69 og 70 år understregede, at sejren kom bag på dem, og at de havde i sinde at fortsætte deres arbejde.

»Det med at lave noget med nogle unge mennesker. Det er jo simpelthen en løn i sig selv.«

Kulturprisen går til en person, forening, institution eller anden virksomhed som er med til at styrke kulturlivet markant i Syddjurs Kommune. Der bliver lagt vægt på initiativ, organisering, nytænkning, frivilligt engagement og/eller vedholdende indsats. Prisen uddeles af Udvalget for plan, udvikling og kultur (PUK).

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.