Boligpriser og højere renter trækker prisen for forældrekøb i vejret
Stigende boligpriser og højere renter har gjort et forældrekøb dyrere i år set i forhold til 2020. Forældre med indtægter over topskattegrænsen på 49.300 kr. månedligt må derudover affinde sig med en højere skatteregning.
Som udgangspunkt er forældrekøb en underskudsforretning for forældrene og en økonomisk fordel barnet. Sådan har det været i mange år, men i kraft af stigende boligpriser og en lidt højere rente, er forældrekøb blevet en lidt større underskudsforretning i 2021 set i forhold til året før.
Fra første kvartal 2020 til samme kvartal i år er kvadratmeterprisen for en gennemsnitlig ejerlejlighed i Københavns Kommune steget med 6.324 kr. til 47.492 kroner.
I samme periode er den effektive rente på et fastforrentet lån steget med cirka 0,4 procentpoint. Sammenlagt betyder det, at det månedlige underskud er steget fra 195 kr. til 1.027 kr., viser Videncentret Bolius’ beregninger.
Fradragsværdi for topskattebetalere
For de skatteborgerne, som tjener væsentligt over topskattegrænsen på 49.300 kr. månedligt, bliver ekstraregningen dog noget højere.
Forklaringen er, at du ved udlejning af bolig til nærtstående ikke længere kan trække renteudgiften fra med en skatteværdi på 56 procent under den såkaldte virksomhedsordning, men må nøjes med en skatteværdi på mellem 25,6 og 33,6 procent.
Mellem 8 og 10 procent af skatteborgerne forventes i 2021 at betale topskat i større eller mindre omfang. Tjener du kun en smule over topskattegrænsen, får ændringen ikke den store effekt, da du sandsynligvis ikke har kunnet fratrække alle renteudgifter på forældrekøbet i topskatten alligevel.
Skatteændring dyr
Tjener du derimod væsentligt over topskattegrænsen på 49.300 kr. månedligt – fx 55.000 kr. før arbejdsmarkedsbidrag – slår ændringen i skattereglerne fuldt igennem. Uden en skatteændring ville underskuddet i år være på 507 kroner månedligt, mens underskuddet stiger til 1.460 kr. efter ændringen i skattereglerne.
Ifølge cheføkonom i Realkredit Danmark, Christian Hilligsøe Heinig, får skatteændringen næppe den store effekt på antallet af forældrekøb.
- Alt andet lige er det dog klart, at ændringen i skattereglerne ikke er til forældrenes fordel. Når det er sagt, er det dog også vores klare vurdering, at mange forældrekøb foretages med udgangspunkt i nytteværdien for familien. Selv hvis det skulle blive noget dyrere, vil det altså ikke betyde et stop for forældrekøb, siger han.
Fortsat høj nytteværdi
Selv om forældrene har underskud på deres investering, ser det samlede regnestykke ikke helt skævt ud. Betaler forældrene ikke topskat, ligger underskuddet på 1.027 kr. månedligt. Til gengæld får barnet en lejlighed til 3.896 kr. efter indregning af boligsikring.
Sammenlagt indebærer det, at familien betaler i alt 4.923 kr. for en lejlighed til deres barn. Til sammenligning koster små nybyggede studieboliger på 30 – 35 m2 cirka 1.000 kroner mere om måneden – hvis de overhovedet er til at få fat på.
Underskud stadig lavere end før finanskrisen
Set i en historisk sammenhæng er underskuddet på et forældrekøb dog fortsat lavt. Umiddelbart før finanskrisen kostede en 50 m2 stor lejlighed i København cirka 1,4 mio. kr., men til gengæld summede rente og bidrag sig op på 6,4 procent.
Sammenlagt betød det, at det månedlige underskud løb op i små 2.000 kr. under den gamle skatteordning.
Hvis den nye skatteordning havde eksisteret i 2007, ville underskuddet nå op på cirka 3.500 kr. månedligt.