Coronapandemiens restriktioner er snart fortid

Bar- og cafeejere har mærket konsekvenserne ved coronarestriktionerne. Men pandemiens tag i landet er ved at løsnes, og fra 10. september vil selv ikke coronapasset længere være et krav.

Artiklens øverste billede
Marie Zander bag baren. Foto: Mille Winther

Coronapandemien har været som en stor taske at slæbe rundt på. Nogen dage har været værre end andre, men generelt har rygsækken det sidste halvandet år været tung. Ufrivilligt tung. Dog er der gode nyheder! Tasken bliver snart lettere, og selvom vi måske ikke kan tage den helt af, kan vi tillade os at tage et hvil. Og måske danse en smule.

Og forhåbentlig snart tale permanent om coronapandemien i datid.

Fra 10. september anses covid-19 ikke længere som en samfundskritisk sygdom i Danmark. Det oplyste sundhedsminister Magnus Heunicke (S) i en pressemeddelelse 27. august og forklarede videre, at de danske vaccinationstal er rekordhøje, og at epidemien er under kontrol.

Som følge af dette vil restriktionerne frafalde, og coronapasset vil ikke længere være et krav ved for eksempel biografbesøg eller indendørsservering.

Og det har vakt glæde hos barejer Marie Zander, der er indehaver af Zanders på Klostertorvet i Aarhus.

»Jeg tror, folk kommer til at gå amok. Det bliver de svedigste dansefester, tror jeg. Det bliver vildt,« siger Marie Zander, der endnu ikke har haft baren åben i coronafrie omgivelser.

Marie Zander overtog lokalerne, der nu er blevet til baren Zanders i maj måned. Fire uger senere, efter mange dage med planlægning, maling, venner og families hjælpende hænder og nattetimer uden søvn, kunne baren åbne. På kalenderen stod der fredag 11. juni.

Zanders har fået en overhaling med rød maling. Foto: Mille Winther

»Den dag, vi åbnede, kom det pludselig ud i medierne, at vi måtte holde åbent til klokken 00.00 i stedet for klokken 22.00,« fortæller Marie Zander, mens hun slår ud med armene og lader dem hænge i luften med håndfladerne opad, som er hun stadig overrasket over det heldige sammentræf.

»Jeg tror, folk kommer til at gå amok. Det bliver de svedigste dansefester, tror jeg. Det bliver vildt!«

Marie Zander, indehaver af Zanders på Klostertorvet

Hun fortæller også, at mundbindet blev afskaffet tre dage efter åbningsdagen.

»Jeg har arbejdet andre steder med mundbind på, og det ikke at kunne smile til gæsterne, gjorde en stor forskel,« fortæller hun.

Op- og nedture

Pandemiens konsekvenser er noget, alle kan tale med om. Festivalernes gæster har måttet sande, at de ikke kom af sted, kirkegængerne har som absolut maksimum måttet nynne med på salmerne, ungerne i skolerne har haft hjemmeundervisning. Mennesker er blevet syge og det, der er værre. Nærværet har været på et minimum, konspirationerne har fået frit løb, og brancher har lidt store eller mindre tab.

Vincentius M. S. Nielsen oplevet et arbejdsliv med op- og nedture de sidste par år. Han er nuværende medejer af Cafe Smagløs og tidligere ejer af Bar Plata – som i øvrigt var Smagløs’ nabo, indtil coronaen buldrede ind over landet, og som nu lægger lokaler til baren Zanders.

Driftscheh af Cafe Smagløs, Vincentius M. S. Nielsen. Foto: Vincentius M. S. Nielsen.

Vincentius Nielsen overtog styringen på Cafe Smagløs i februar 2020. På det tidspunkt havde han ejet Bar Plata siden 2017, og det gik godt. Overskuddet fra Bar Plata blev brugt på at give Smagløs en ny start.

»Samtidig med, at vi stille og roligt skulle gøre Smagløs klar, var vi nødt til at lukke ned,« fortæller cafeejeren med henvisning til midt marts 2020, hvor hele landet oplevede nedlukninger.

Vincentius Nielsen husker det ikke som så slemt, for så kunne de nå at få Smagløs op at køre.

Der blev travlt i løbet af 2020 for begge både Bar Plata og Cafe Smagløs. Men i oktober begyndte det at gå ned ad bakke for Bar Plata, som var en cocktailbar, der tog skade af restriktioner og nedlukninger. Nøglen blev endeligt drejet om i november 2020.

»Den ene gik, den anden gik ikke,« siger cafeejeren.

Danselysten kan snart forløses

Inde bag Zanders røde mure fortæller barejer Marie Zander, at hun åbnede under corona, fordi hun længe havde drømt om et være barejer, og fordi muligheden bød sig. En af det ting, som hun har oplevet midt i en pandemi, er en følelse af taknemmelighed. Både fra hendes selv og fra gæsterne.

»Jeg synes, vi sætter meget mere pris på de små ting nu. Folk er taknemmelige over, at vi må sidde her. Der er en sprudlende glæde. Det er sjovt at se, at fremmede mødes og sætter sig ved hinandens borde, for det måtte man jo ikke tidligere! Jeg synes, man lægger mærke til ting på en anden måde.«

Og særligt en ting har været gennemgående, mens Marie Zander har drevet baren.

»Mange har haft lyst til at danse hernede, og så har jeg måtte sige ’jeg er virkelig ked af det. Vi må snart. Hold ud!’,« fortæller Marie Zander, der generelt har oplevet forståelse fra de ellers danselystne gæster.

Vincentius Nielsen kan også genkende gæsternes behov for at bevæge sig rundt mellem hinanden og danse uden bekymringer.

»Det her med, at folk ikke har måttet danse… folk hungrer så meget efter det,« siger han.

Hverken Marie Zander eller Vincentius Nielsen behøver vente meget længere med at slippe danseglade gæster frie på gulvene. For om 10 dage får piben fra Sundhedsministeriet en anden lyd.

Og det glæder både Marie Zander og Vincentius Nielsen sig til.

»Vi behøver ikke være så forsigtige, som vi har været indtil nu. Vi har arrangementer hver torsdag i september, hvor en DJ vil levere techno og house. Det kunne vi ikke finde på at gøre før, fordi gæsterne skulle jo sidde ned. Sidde ned-fester – det er ikke det samme. Nu kommer der mere frihed, og vi kan lege meget mere,« siger Vincentius Nielsen.

10. september vil det være præcis halvandet år siden, at Folketinget kategoriserede covid-19 som en samfundskritiks sygdom. Og landet oplevede de første nedlukninger.

Både Zanders og Cafe Smagløs holder fast i deres lukketider, der senest vil være klokken 2.00

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.