På Mølleskolen har de i årtier belønnet flid med penge og ros i plenum
Undervisningsministeren har foreslået, at 8.- og 9.-klasseselever i folkeskolen skal have en årskarakter for deres samlede arbejdsindsats.
I Ry har Mølleskolen siden 1960’erne uddelt ros og en kontant præmie til »flinke og flittige elever«. Eksemplet er blevet relevant at fremdrage, efter at undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil har foreslået, at 8.- og 9.-klasseselever i folkeskolen skal have en årskarakter for deres samlede arbejdsindsats.
Belønningen af flid blevet en decideret tradition i Ry og stammer fra den gamle skoleinspektør Fjeldsted. Da han døde i 1950’erne, efterlod han 20.000 kr., hvoraf to tredjedele ifølge opdraget skulle bruges på at »premiere flinke og flittige elever« i Ry Folkeskole, som Mølleskolen hed dengang. Resten af pengene skulle bruges til at øge kapitalen i legatet.
Skal man sætte karakterer på? Er det ikke nok med en kvalitativ tilbagemelding?
I dag står der 30.000 kr. på kontoen og vidner om, at renterne engang var højere end i dag. I begyndelsen af 1970’erne fik de udvalgte elever således godt 150 kr., mens de udvalgte sidst i 1970’erne fik hele 500 kr. Og i 1980 fik tre udvalgte elever hver 995 kr., kan Pernille Schirmer, der er administrativ leder på skolen, se af bogføringen. De første år var målet ment som en støtte til videreuddannelse, mens det i de senere år mere er blevet en markering af en god indsats.
Til frokost med lærerne
Ulla Parbo Hefsgaard er formand for skolebestyrelsen på Mølleskolen, og fik selv Fjeldsted-legatet, som det hedder, da hun gik på skolen i 1990’erne. Hun forklarer, at det ikke er noget, de har drøftet i bestyrelsessammenhæng, men set fra hendes stol, giver det fortsat god mening.
»Det er fedt at have en tradition fra gamle dage, og så er det da også godt at markere en elev, som er rollemodel for noget andet end det faglige,« siger hun og fortæller, at hun for nylig talte med moren til en af de drenge, der har fået legatet i år for at lavet et ryk fra de yngre klasser – både fagligt og socialt.
I dag uddeles legatet til én udvalgt elev i hver af skolens afgangsklasser i forbindelse med dimissionen. Efter at karakterbladet er uddelt til samtlige elever, uddeles Fjeldsted-legatet i plenum sammen med en begrundelse. Men dengang Ulla Parbo Hefsgaard fik det, erindrer hun, at det blev givet over en frokost med repræsenter fra lærergruppen eller ledelsen.
Dengang var det en overraskelse for hende, at det eksisterede, og hun har heller ikke indtryk af, at det er noget, der fylder for hendes datter i 7.-klasse.
»Og det tænker jeg heller ikke, det skal. Det er jo ikke noget, man skal stræbe efter, men noget, man fortjener af en grund.«
Adspurgt hvad hun mener om, at give karakterer for flid, som foreslået af undervisningsministeren, svarer hun, at det umiddelbart lyder fint at belønne elever, som prøver uden nødvendigvis at lykkes.
»Men skal man sætte karakterer på? Er det ikke nok med en kvalitativ tilbagemelding. Det kunne man godt diskutere,« siger hun.
Aldrig til diskussion
At legatet skulle uddeles, har faktisk aldrig været til diskussion, forklarer administrativ leder Pernille Schirmer, der kalder det en tradition på linje med dåb og dimission og en god måde at fortælle, at skolen værdsætter andet end en god karakter.
»De elever, der får det, er stolte, og der er også indimellem tårer. Det er meget følelsesmæssigt,« fortæller Pernille Schirmer, der aldrig har oplevet, at elever blev kede af eller sure over, at nogen fik det frem for andre.
De første mange år blev legatet uddelt på baggrund af renter, men de seneste år har skolen taget af formuen, fordi der ikke er renter at få, og det betyder, at det har været oppe at vende, hvordan de gør, når legatet er brugt.
