Fakta fejrer 40-års fødselsdag

Fra torsdag 2. september til onsdag 15. september 2021 fejrer Fakta i Ebeltoft rund fødselsdag.
I 40 år har Fakta budt kunderne indenfor til dagligvarer til lave priser, og det fejrer alle kædens butikker landet over i to uger. Derfor vil kunderne den kommende tid også opleve, at Fakta i Ebeltoft er pyntet festligt op til fødselsdagen.
»En rund fødselsdag er jo noget særligt, der giver anledning til lidt ekstra opmærksomhed og fejring. Derfor markerer vi de 40 år med festlige priser, en fødselsdagspyntet butik og en konkurrence for vores kunder,« siger butikschef Paw Spangsbjerg.
En rund fødselsdag er jo noget særligt, der giver anledning til lidt ekstra opmærksomhed og fejring butikschef Paw Spangsbjerg.
For at deltage i konkurrencen skal man skrive navn og telefonnummer på sin bon og lægge den i konkurrenceboksen i butikken. Der trækkes en vinder hver uge i alle Fakta-butikker.
Vinderne får en gavepose fyldt med økologiske Coop365-produkter til en samlet værdi af cirka 200 kroner.
»Jeg håber, at kunderne har lyst til at fejre den runde fødselsdag med os, og deltage i konkurrencen,« siger butikschef Paw Spangsbjerg.
Fakta har siden 1987 været en del af Coop. Kæden har 322 butikker fordelt over hele landet.
sas