Handicapvenlig hundeskov åbner i Langå

Lørdag 4. september kl. 14 åbner den handicapvenlige Langå Hundeskov på Mosevej ved Renseanlægget.
Hundeskoven består af 2.800 kvm hvalpegård og 10.000 kvm hundeskov med stier med stenmel, som gør at man kan komme sikkert rundt på turen. Skoven ligger i gåafstand til Langå centrum.
Skoven er handicapvenlig, så det er muligt for folk med gangbesvær og kørestol at komme med deres hund.
Regler for brug af hundeskoven fremgår af skiltene.
På åbningsdagen vil Lars Søgaard klippe snoren, og der vil være hundeopvisning i hvalpegården. Alle fremmødte medlemmer af støtteforening Langå Hundeskov får godter med hjem fra Happy Dog. Støtteforening Langå Hundeskov sælger grillpølser, fadøl, kage og kaffe.
Alle med og uden hund er velkommen til at gå en tur i skoven og få en snak med de fremmødte.
sas