Ny budgetmodel frustrerer forældre
I Aarhus Kommune vil omkring 29 vuggestuer og børnehaver opleve besparelser, men 34 vil få flere midler. Og det har skabt frustration hos forældre, der ikke kan forstå prioriteringen.
I lørdags bragte Lokalavisen Aarhus et debatindlæg fra rådmand for Børn og Unge, Thomas Medom (SF). Overskriften lød: Minimumsnormeringer med vægt på sårbare og udsatte.
I indlægget præsenterer Thomas Medom beslutningen om at fremrykke minimumsnormeringerne til 2022 fremfor i 2024, der ellers er det nationale lovkrav. Penge skal omfordeles mellem dagtilbuddene og, som overskriften på debatindlægget antyder, vil nogle få, og andre må afgive.
På kommuneniveau
Med lovforslaget fra Finansloven 2020 blev det besluttet, at der skulle være minimumsnormeringer i daginstitutioner; minimum én pædagogisk medarbejder til tre børn i vuggestuer og en til seks børn i børnehaverne. Og glæden var stor rundt omkring i landet, da dette lovkrav på sigt ville give flere hænder til både pædagoger og børn.
»Vi råbte jo højt, da vi kæmpede for at få minimumsnormeringerne indført på statsligt niveau,« fortæller Line Nejrup, der har en datter i daginstitutionen Kompasset i Harlev.
Siden da har Line Nejrup ikke oplevet en store udvikling i mængden af hænder. Og det undrer hende.
»Vi havde jo en forventning om, at normeringerne ville blive forvaltet okay. Og i henhold til det, der var meningen med loven. Men nu står vi her, og vores børn får det ikke bedre,« siger Line Nejrup.
Og hvorfor gør de så ikke det? Den simpleste svar er, at minimumsnormeringerne ikke er på institutionsniveau, men på kommuneniveau. Det er nemlig ikke hver eneste institution i Danmark, der som minimum skal have én pædagog til tre vuggestuebørn, men derimod i gennemsnit i kommunerne.
»Man kan jo ikke have noget imod, at udsatte børn støttes. Men uanset hvordan man vender og drejer det, er det jo alle børn, der mangler voksne i dagligdagen.«
Penge, penge, penge
I forbindelse med loven om minimumsnormeringer får hver kommune en sum penge år for år til at øge normeringerne – på landsplan lyder dette beløb for 2021 på 767,4 millioner.
Og som Thomas Medom skriver i debatindlægget, har alle institutioner i Aarhus Kommune samlet set modtaget ca. 72 millioner i 2021. Dette tal stiger til 110 millioner i 2022.
Samtidig med, at alle institutioner har fået de penge, som de i princippet skal have til minimumsnormeringer, laver rådmanden (med et stort flertal i Byrådet bag sig) en budgetfordelingsnøgle. En omfordeling. Helt konkret er planen i 2022, at omkring 29 dagtilbud skal afgive midler til cirka 34 andre dagtilbud i større eller mindre grad.
»Ved at omprioritere 100 millioner kroner til sociale normeringer tilgodeser vi de dagtilbud, hvor børnenes udfordringer er størst«, sagde Thomas Medom blandt andet i en pressemeddelelse fra 25. juni 2021.
En ny forældrebevægelse
Line Nejrup er en ud af tre mødre samt en bedsteforælder, der har dannet gruppen Minimumsnormeringer Aarhus KV21 på Facebook. I skrivende stund har gruppen 242 medlemmer, der blev dannet for to dage siden.
En af medstifterne hedder Susanne Hornbek Pedersen, og det var et facebookopslag fra hende, der dannede grobund for gruppen eller forældrebevægelsen, som de foretrækker at kalde det. Kvinderne er alle medlemmer af den store forældrebevægelse, Hvor er der en voksen, som stod bag en del af opråbet, da Folketinget satte minimumsnormeringer på dagsordenen. Og det var i gruppen Hvor er der en voksen Østjylland, at Susanne Hornbek Pedersen gjorde opmærksom på den nye budgetfordeling.
De fire kvinder besluttede i fællesskab at danne en ny gruppe, der udelukkende fokuserer på Aarhus Kommune og kommunalvalget til november.
»Et af vores primære formål er at få folk til at råbe politikerne op. Kommunalpolitikerne skal stilles til regnskab, for der har jo været et flertal bag den her budgetmodel,« siger Susanne Hornbek Pedersen og fortsætter.
»Mit ærinde er at gøre opmærksom på, hvordan forholdene er i daginstitutionerne. For jeg synes ikke, de er gode nok. Ingen af os er uenige i, at sårbare børn og unge skal have mere hjælp. Men det er vigtigt for alle børn med nærhed og en voksen, man kan komme i kontakt med. Og for vuggestuebørn er det jo en bydende nødvendighed.«
»Man kan jo ikke have noget imod, at udsatte børn støttes,« supplerer Line Nejrup og påpeger, at midlerne i forvejen ikke er dækkende, som de er i dag.
»Men uanset hvordan man vender og drejer det, er det jo alle børn, der mangler voksne i dagligdagen.«
Et minimum i minus
Susanne Hornbek Pedersen har to børn, der begge går i institutionen Stationsvangen i Skødstrup. Hun fortæller, at den nuværende normering i hendes datters børnehave i gennemsnit er to voksne til 16 børn om formiddagen og 1 voksen til 12 børn om eftermiddagen. I hendes søns vuggestue er der tre voksne til 12 børn om formiddagen og to til 12 om eftermiddagen.
Normeringerne i Line Nejrups datters børnehave er nogenlunde det samme. Begge institutioner skal ifølge budgetmodellen være en del af omfordelingen af midler. Institutionen i Skødstrup skal afgive lidt over 550.000 kroner, i Kompasset i Harlev lyder beløbet på omkring 78.000 kroner.
»De voksne, der er i min datters institution, kæmper en brag kamp. Kommer alle nogenlunde samtidig om morgenen – der er jo en del med 8-16-jobs – er der ikke nok arme til at tage imod. Så må nogen større børn hjælpe til med at trøste, hvis nogen er kede af det, og det er simpelthen ikke godt nok. Og det er ikke medarbejdernes skyld!,” understreger Line Nejrup.
Susanne Hornbek Pedersen er enig i, at det ikke er de ansatte, denne kritik handler om. Det er særligt normeringerne, udsigten til afgivelse af midler og oplevelsen af, at både børn og ansatte i institutionerne er pressede, der får mødrene til at råbe op.
»Når jeg henter min søn i vuggestuen om eftermiddagen, kan jeg se, at pædagogerne ikke sidder stille på noget tidspunkt. Hvis én skifter en ble eller hjælper op fra lur, så er der én tilbage på gulvet til 9-11 vuggestuebørn, der skal have det godt. Alt for mange børn sidder i deres højstol, fordi det er det sikreste, når man er alene med så mange små børn.«
Rådmand i mulig kovending
I løbet af torsdag og fredag har det ikke været muligt at få et interview med Thomas Medom. Men fredag middag dukkede der en pressemeddelelse op fra Børn og Unge, hvor det oplyses, at rådmand, Thomas Medom, genovervejer omfordelingerne. Det skyldes kritik fra diverse sociale platforme, organisationer og forældre.
”Kritikken har været udtalt, og det tager jeg med i overvejelserne. Samtidig vil jeg også slå fast, at jeg fortsat – og som tilfældet også var før den nye omfordeling – vil fastholde behovet for at give mere til de sårbare og udsatte børn, der har de største behov. Vi skal fortsat stille børn forskelligt for at stille dem lige, men sikre at alle dagtilbud mærker løftet,” siger Thomas Medom.
I den kommende uge vil rådmanden invitere relevante parter til bordet og drøfte eventuelle justeringer af budgetmodellen.