Ny villa indtager pladsen som landets dyreste: »Enestående, klassisk og med alle moderne bekvemmeligheder«

To nyudbudte villaer har på kort tid rykket rundt i toppen af det danske husmarked.

Artiklens øverste billede
Foto: Home Charlottenlund.

Først snuppede en villa i Klampenborg pladsen med en pris på 55 millioner – og nu ganske få uger efter - er den plads overtaget af en helt nyudbudt villa i Charlottenlund på 438 kvadratmeter. Villaen kan således nu kalde sig Danmarks dyreste hus til salg.

Det skriver boligmediet Boliga.dk.

For den eksklusive placering både i toppen af det danske boligmarked og på Strandvejen i et af landets absolut dyreste postnumre skal der betales 68 millioner kroner, hvilket svarer til en ganske solid kvadratmeterpris på godt 155.000 kroner.

Villaen er udbudt til salg hos mæglerbutikken Home Charlottenlund, der i deres salgsmateriale beskriver ejendommen med ord som ”enestående”, ”klassisk” og med ”alle moderne bekvemmeligheder”.

Inden for porten får man da også en villa, der er renoveret tilbage til sit oprindelige look med hall, spisestue med fløjdøre, opholdsstue, bibliotek foruden hele batteriet af værelser: sove-, børne-, bade-, påklædnings- og træningsværelse.

Teenageafdeling med tagterrasse

Af fornødenheder i ejendommen i øvrigt findes dampbad, teenageafdeling med egen tagterrasse, specialdesignet vinkælder og en have indrettet i mange sektioner.

Den slags kommer naturligvis med en pris, og derfor skal der altså også betales en sum, som ifølge Boliga.dks data er helt op til 76 procent over gennemsnittet for de udbudte boliger i området.

Men selvom kvadratmeterprisen er langt over det eksklusive områdes gennemsnit, er det ikke langt fra de priser, som årets dyrest solgte villaer er gået for.

Bare én enkelt af de fem dyreste villaer, der er solgt i år, er nemlig handlet til en kvadratmeterpris under 100.000 kroner, mens de øvrige fire altså er gået for mellem 106.000 og næsten 150.000 kroner pr. kvadratmeter.

Alle årets fem top-handler ligger i byerne langs Øresund lige nord for København for mellem 42,5 og 56 millioner kroner, og dermed kan Danmarks for øjeblikket dyreste villa på markedet altså også snuppe pladsen som 2021s største villahandel, hvis den vel at mærke bliver solgt for et beløb nær udbudsprisen.

Se Danmarks dyreste hus her

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.