IF Midtdjurs vil overtage stort underskud fra skolemad

Marienhoffskolen havde underskud på over 200.000 kroner på skolemad i corona-året 2020 og et minus på over 50.000 kroner de to foregående år. Hovedformand for Midtdjurs IF, Allan Nørgaard ser ingen problemer i at overtage underskudsforretning, når nybygget fritids- og kulturcenter står klar.

Artiklens øverste billede

Et planlagt fritids- og kulturcenter i Ryomgård skal drives af IF Midtdjurs hovedafdeling. Kommunen har nikket ja til at stille en samlet lånegaranti på 6,1 millioner kroner, så en delvis nedrivning af dele af det eksisterende klubhus og bygningen af et nyt kultur-og fritidscenter ved hallen og skolen i Ryomgård kan begynde.

Flere af politikerne har været skeptiske over, om den kommende drift er bæredygtig. Og har blandt andet stillet som betingelse, at det fremlagte drifts- og anlægsbudget skal gennemgås af kommunens økonomifolk. Her godkender man projektet, men er betænkelige ved dele af konstruktionen.

»Det bemærkes dog, at der særligt omkring nogle af indtægtsposterne er en vis usikkerhed. Det gælder bl.a. indtægtsposterne for kantinen og lokaleleje. Ligeledes er der usikkerhed omkring indtægterne fra Marienhoffskolen fra 2024,« lyder det blandt andet i den økonomiske gennemgang.

I en del af de planer der er fremsat for at skaffe indtægter til fritids- og kulturcenteret er overtagelsen af to ansatte fra Marienhoffskolen samt forpligtelsen til at levere skolemad til eleverne.

Underskud hvert år

Det viser sig, at opgaven med at levere skolemad altid har givet underskud. I 2020 lød det på 211.478 kroner, mens det i 2019 lå på 57.786 kroner og i 2018 51.455 kroner.

Dermed overtager den kommende ejer af fritids- og kulturcenteret en underskudsforretning. Samtidig overtager man forpligtelsen over for to ansatte fra skolen, der skal have løn og pension. Den udgift lød på lidt over 400.000 kroner i 2020.

»Tallet for 2020 skal ses i lyset af Corona, der i lange perioder lukkede ned for at eleverne overhovedet var på skolen,« pointerer viceskoleleder Birger Graversen.

Ingen bekymring

Både Marienhoffskolen og hovedformand for Midtdjurs IF, Allan Nørgaard fortæller, at de godt er klar over underskuddet, men ingen af parterne virker bekymrede over den del. Og det er der flere årsager til.

Blandt andet forventer IF Midtdjurs at kunne tjene penge på stordrift og en effektivisering, når et nyt køkken og en ’spisesal’ står klar til at modtage eleverne fra Marienhoffskolen.

Og Marienhoffskolen vil give 70.000 kroner de næste to år som en slags kompensation for det manglende overskud, forklarer viceskoleleder Birger Graversen.

»Vi har aldrig opereret med, at madboden og skolemaden skulle give et overskud. Det er et valg vi har truffet fordi vi gerne vil give eleverne en sund og nærende kost og samtidig sikre os, at de er læringsparate. De ekstra penge vil blive brugt til inventar over til det lokale i fritids- og kulturcenteret, hvor de ældre elever fremover skal sidde og spise deres skolemad,« lyder det fra viceskoleleder Birger Graversen.

»Vi forventer, at et nyt storkøkken vil effektivisere arbejdsgangene og desuden forventer vi, at kunne sælge mad senere på dagen. Og her ligger en effektivisering i at lave flere portioner af samme slags. Den sidste portion er jo langt billigere at lave end de første,« forklarer hovedformand for Midtdjurs IF, Allan Nørgaard, der er sikker på, at man efter de to første år er kommet på ret kurs med at levere mad ud af huset og at servere god mad for eleverne på Marienhoffskolen.

Man skal drøfte de nærmere omstændigheder og blandt andet se på kvaliteten af den mad, som skolen gerne vil have på et kommende møde.

Det forventes, at det samlede byggeri vil koste godt 8,8 millioner kroner, og at det kan stå færdig i løbet af 2022. Der er ansøgt om nedrivningstilladelse og byggetilladelse, det forventes at gives indenfor de kommende uger.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.