Danske Spil mangler at høre fra heldig dansker: 7,8 millioner kroner ligger og venter

Champagnepropperne kunne onsdag aften springe i Allerød i Nordsjælland, hvor en heldig lottospiller ramte de helt rigtige Joker-tal i Vikinglotto.
Det skriver Danske Spil.
Puljen i Joker er steget og steget siden sidst, den blev udløst tilbage i starten af juni, og dermed kan den nyudklækkede vinder altså se frem til en gevinst på intet mindre end 7.841.503 millioner skattefri kroner.
Danske Spil har endnu ikke været i kontakt med den nyslåede danske millionær, der også vil få et tilbud om millionærrådgivning.
jn