Et årtis tunnel-strid lakker mod enden i Skødstrup: Men grundejere lægger sig ikke ned

Aarhus Kommune har i næsten ti år kæmpet med en lodsejer i Skødstrup for at lave tunnel og sti. Nu har byrådet valgt at ekspropriere.

Artiklens øverste billede
Kommunen har eksproprieret en del af denne grund, så der kan anlægges tunnel og sti til Skødstrup Skole. Foto: Google Maps

De mange borgere i det sydøstlige Skødstrup i og omkring Løgten Østervej, kan ånde lettet op.

Nu står det nemlig klart, at de får en længe ventet tunnel under jernbanen og et stisystem, så områdets børn kan komme sikkert i skole. Det sker, efter byrådet har vendt tomlen op til at ekspropriere godt 1.800 kvadratmeter privatejet grund ud til Grenåvej.

»Det er virkelig årets bedste nyhed, hvis det endelig kan blive en realitet. Jeg tror, vi er en masse forældre, der kommer til at kunne tage mere trygt på arbejde,« lyder det fra Julie Vinther, der bor på »den forkerte side« af Grenåvej sammen med sin mand Peter og deres to børn på fem og halvandet år.

Nu prøver de at komme igennem med en billig ekspropriation, som vi er i tvivl om er lovlig

Jes Thomas Petersen, familiemedlem til grundejerne

Går alt efter kommunens plan, så kan maskinerne gå i jorden i uge 49, og tunnelen og stien være klar til brug i foråret 2022. Perfekt timet til, når Julie Vinthers søn skal starte på Skødstrup Skole.

»Den manglende trafiksikkerhed har fyldt rigtig meget i området, så det er fedt, at der endelig bliver rykket på det. Jeg tror, det vil hjælpe gevaldigt på den store trængsel ved skolen, fordi mange har valgt at køre deres børn. Nu kan flere gå eller cykle, og det er mega fedt.«

Lang strid

Det dog ikke alle, der er glade. For ekspropriationen er punktummet for en næsten ti år lang strid mellem Aarhus Kommune og lodsejere af en stor naturgrund ud til Grenåvej. Og står det til lodsejerne, er det blot et foreløbigt punktum.

De vil nemlig trække Aarhus Kommune i retten, og så har de klaget over en afgørelse af Miljø- og Fødevareklagenævnet.

»Kommunen har lovet den her løsning til borgerne, før de har købt grunden. Og nu prøver de at komme igennem med en billig ekspropriation, som vi er i tvivl om er lovlig. Kommunen har ikke ageret okay i den her sag,« siger Jes Thomas Petersen, som er i familie med de to ejere af grunden.

Siden 2012, hvor en lokalplan for nybygger-området blev vedtaget, har Aarhus Kommune kæmpet indædt for at bygge tunnelen, men har ikke kunnet nå til enighed med ejerne. Og det er der mange årsager til.

Hovedårsagen er prisen. Grunden er nemlig fredet. Fredningen betyder, at der ikke må bygges, og det skyldes, at man i sin tid ville forhindre byggeri øst for Skødstrup, så udsigten ned over landskabet og bugten blev bevaret.

Siden er der dog blevet bygget gevaldigt alle andre steder, men fredningen af Grenåvej-grunden er ikke blevet ophævet, og ifølge Jes Thomas Petersen skyldes det, at kommunen kan få en fredet grund meget billigere end en grund, der kan bygges på.

»Udsigtsfredningen faldt jo helt til jorden, da man valgte at bygge 165 huse nedenfor vores grund. Kommunen har lovet, at der skulle være en sti og tunnel, så børnene kunne komme sikkert i skole, og det kan vi godt forstå. Det har vi sympati for. Problemet er bare, at så burde vores fredning have været ophævet. Men det gør kommunen med vilje ikke, fordi så ville det koste en hel del flere penge at købe grunden.«

Det røde område er ejet af familien, og det skraverede område på ca. 1.800 kvm er eksproprieret af kommunen. Foto: Google Earth

Får 32.000 kroner

Ifølge ham kommer kommunen med ekspropriationen til at betale ejerne 18 kroner per kvadratmeter - i alt 32.000 kroner.

»Men de reelle priser i området for byggegrunde er omkring 2.000 kroner per kvadratmeter. Så kan du prøve at regne ud, hvor meget de sparer med den her øvelse.«

Og det gør vi så. Var prisen 2.000 kroner, skulle kommunen af med 3.556.000 kroner. Ifølge Jes Thomas Petersen bliver ejerne altså snydt for 3.524.000 kroner.

Jeg har virkelig prøvet at se det fra deres side og finde den bedst mulige løsning, men de har blokeret for alt

Gert Bjerregaard (V), byrådsmedlem og medlem af Teknisk Udvalg

»Vi har ingen intentioner om at bygge eller udstykke noget, selvom mange tror det. Vi vil bare gerne sælge det her til kommunen til en fair pris. Derfor ligger vi nu i retssag.«

Jes Thomas Petersen mener desuden, at byrådet er blevet fremlagt en meget subjektiv sagsfremstilling, da det skulle tage stilling til ekspropriationen, og så undrer han sig over, at det er det bredeste område af grunden i nord, at kommunen vælger at tage, og ikke det smalle i syd.

Politiker aldrig i tvivl

En af de lokalt valgte politikere, der i årevis har kæmpet for projektet, er Venstre-manden Gert Bjerregaard. Han er lettet over, at »der nu endelig ser ud til at være lys for enden af tunnelen«, men har ikke mange lovord tilovers for grundejerne.

»Jeg har været derude flere gange, hvor vi troede, at det var løst. Vi har prøvet at lave flere løsninger sammen med ejerfamilien, men de er hoppet fra hver gang. Jeg har virkelig prøvet at se det fra deres side og finde den bedst mulige løsning - det gør man jo som borgerlig - men de har blokeret for alt. Det handler kun om, at de vil have byggeretter, og det kan de ikke få,« forklarer byrådsmedlemmet, der også sidder i Teknisk Udvalg.

Han er ærgerlig over, at der har været nødvendigt for kommunen at ekspropriere.

»I over ti år har vi prøvet at finde en mindelig løsning. Men i denne sag har jeg aldrig været i tvivl om, at det skulle ske, hvis det kom dertil, for det har så stor betydning for så mange mennesker i Skødstrup.«

Medgiver du, at 32.000 kroner ikke er meget for 1.800 kvadratmeter grund i Skødstrup?

»Det lyder ikke til at være en toppris, men det må man se på. De kan jo anke den økonomiske del, og det har jeg det fint med,« siger Gert Bjerregaard, der ikke mener, at familien længere har mulighed for at blokere for tunnelen.

Ikke desto mindre vil familien forsøge, forklarer Jes Thomas Petersen, som fortæller, at ejerne har klaget over forløbet til flere instanser.

Gert Bjerregaard (V) har i årevis kæmpet for tunnel-løsningen til lokalområdet. Privatfoto

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.