Aarhus' nye skilteregler: Langt fra Las Vegas
Rådmand ønsker mere liberale skilteregler. Det gælder dog ikke for kommercielle reklameskærme.
Aarhus Kommunes regler for skilte i det offentlige rum skal tilpasses virkeligheden. Et udkast til et regelsæt, der spænder fra stilladsreklamer og byggepladsskilte til surfflag, markiser, bannere, flagstænger, pyloner, lysskilte og digitale skilte er netop nu i høring.
Reglerne skal ifølge rådmand Bünyamin Simsek (V) ses som en modernisering af den hidtidige kommunale skiltepolitik, som er forældet i forhold til mange nye skiltningsformer og f.eks. ikke omfatter digitale skilte.
»Den gamle var forældet og tog ikke udgangspunkt i den store, teknologiske udvikling, der er sket på skilteområdet,« forklarer Bünyamin Simsek.
Det er med til at sikre, at vi har en pæn og præsentabel by.
»Digitale skærme udgør f.eks. en ny type problemstillinger, som den gamle skiltepolitik slet ikke tog højde for. Derfor skulle skiltepolitikken tilpasses den virkelighed, vi står i. Ambitionen er, at vi bliver mere liberale på det her område – uden at det bliver et Las Vegas.«
Sag sluttede med bøder
Byggeriafdelingen i Aarhus Kommune behandlede i fjor 111 sager om reklameskilte, men især en sag fra Viby Torv har påkaldt sig opmærksomhed over flere år.
Firmaet Track One Digital i Odense satte i august 2017 en stor digitalskærm op på taget af en bygning ved torvet uden at søge tilladelse. Efterfølgende brugte firmaet alle juridiske smutveje til at forhale sagen, som varede tre et halvt år og først blev afsluttet i marts i år, da Retten i Aarhus idømte reklamefirmaet en bøde på 100.000 kr. og konfiskerede 100.000 kr. af firmaets fortjeneste. Ejeren af bygningen, Bruun Erhvervsejendomme, på hvis tag reklameskærmen var monteret, blev idømt en bøde på 25.000 kr.
»Sådan en sag ønsker vi ikke igen, og det nye regelsæt er mere klar på, hvor og hvordan digitale skærme er tilladt i det offentlige rum,« forklarer rådmanden og påpeger, at mange andre områder er berørt af teknologiske landvindinger.
»Butiksskiltning, firmanavne og facadeskiltning er blevet anderledes med LED-lys, LD-skiltning og firmalogoer. Mange har opsat det på deres egen grund, og hvis man skilter med eget produkt eller eget logo, er det ikke noget problem, men nogen bruger dem til at tjene nogle ekstra penge ved at have reklamer på.«
En pæn by
Udkastet til ”Skilte i byens rum” er i offentlig høring til udgangen af august. Men nogle interessenter – bl.a. Erhverv Aarhus – har allerede givet deres besyv med.
»Det er rigtig fornuftigt at få en skiltepolitik med mere stringens. Det er med til at sikre, at vi har en pæn og præsentabel by,« siger direktør Marc Perera Christensen, Erhverv Aarhus.
»Og vi har også peget på, at i det øjeblik, man gør det, skal man også være parat til at håndhæve reglerne,« understreger han.
Derfor, pointerer han, skal kommunen afholde sig fra at give dispensationer.
»Man skal være klar over, at første gang man dispenserer, så udhuler man det grundlag, som reglerne står på. Folk, som har fået afslag på noget, skal ikke kunne finde et lignende skilt et andet sted i byen.«
Når høringssvarene er blevet behandlet, skal retningslinjerne evt. rettes til. Teknik- og miljørådmand Bünyamin Simsek forventer, at regelsættet kan nå at blive vedtaget inden nytår.