Skal Nørre Djurs have en ekstra hal?

Der er pres på Nørre Djurs Hallen i Glesborg. Særligt håndboldklubben Nørre Djurs HK fylder qua sit høje medlemstal på omkring 200 håndboldspillere meget af hallens kapacitet, men håndboldklubben kæmper også for at få nok tider i hallen til den stadigt stigende interesse for at spille håndbold i foreningen.

Det går ikke, hvis man fortsat skal have et attraktivt fritidsliv i Glesborg og omegn og samtidig ønsker at tiltrække nye borgere til området. Det mener Liberal Alliance, som med afsæt i kapacitetsproblemerne har taget en udvidelse af Nørre Djurs Hallen med sig til bordet ved de igangværende budgetforhandlinger.

Liberal Alliances medlem af kommunalbestyrelsen Sebastian Rode-Møller Grauert er U17-træner i Nørre Djurs HK, og han ser således ved selvsyn, hvordan flaskehalsen påvirker fritidslivet.

»Nørre Djurs er en af de få idrætsklubber, som rent faktisk får flere medlemmer, og hallen er et samlingssted for hele byen. Samtidig bruges hallen både af skolen, friskolen og af en efterskole, og det er bare efterhånden ikke længere muligt at være der for alle dem, der gerne vil være der,« siger Sebastian Rode-Møller Grauert.

Rammer andre sportsgrene

Nørre Djurs HK har store ambitioner om at etablere sig længere oppe i håndboldrækkerne end det nuværende 2. Division. Det kræver også et målrettet ungdomsarbejde. Som det ser ud nu, har de enkelte hold dog vanskeligt ved at råde over hele hallen under træningerne, og den problematik spreder sig også til andre sportsgrene.

»Jeg tænker meget på, hvordan det også berører de andre sportsgrene, for hele Område Midt har snart ikke andre muligheder for at komme ind i hallen end ved at spille håndbold. Derfor bliver vi nødt til at udvide mulighederne,« mener Sebastian Rode-Møller Grauert.

Hvor stort er behovet?

I Kultur- og Fritidsudvalget har formand Lars Østergaard (V) længe plæderet for, at renoveringen og moderniseringen af Grenaa Idrætscenter bør have førsteprioritet blandt kommunens halprojekter.

Senest er projektet med et nyt indgangsparti til idrætscenteret igen blevet udskudt, efter prisen på projektet er steget til næsten det dobbelte, og selv om Lars Østergaard ikke er blankt afvisende over for idéen om en ekstra hal i Glesborg, så vurderer han, at den snak bør komme senere.

»Jeg ved, at der er nogen, der har båret det her (hallen i Glesborg, red.) med ind i budgetforhandlingerne, men jeg mener også, at det nødvendigt at få analyseret, hvor stort behovet er, så man ikke forbygger sig og står med et byggeri, som der ikke er behov for om fem år. Der er mange rundt omkring, som gerne vil have haller, men pengene skal bruges fornuftigt. Vi har heldigvis en del penge i kommunekassen, men så mange er der heller ikke, og jeg har har talt for at prioritere Grenaa, fordi sagen har været i gang siden 2017, og behovet er der,« siger Lars Østergaard.

Sig A, sig B

Sebastian Rode-Møller Grauert er selv bosiddende i Grenaa og er også fortaler for, at kultur- og fritidstilbuddene i byen, som for eksempel Grenaa Idrætscenter og Pavillonen, prioriteres, men han vurderer også, at der er et øget behov for at tage et mere nøje kig på andre steder i kommunen.

»Vi vil jo gerne have, at folk flytter til kommunen, men så skal vi også kunne tilbyde mere. Vi ved, at kultur- og fritidstilbud står højt på listen, når folk kigger på et sted at bo og ved at udvikle mere i Glesborg rammer vi et rigtig stort område. Desuden er der snart tre nye klasser på Glesborg Skole, og de får også behov for et sted at være, og jeg mener, at når vi nu har sagt A, så må vi også sige B,« fastslår Sebastian Rode-Møller Grauert med henvisning til beslutningen om at etablere overbygning på Glesborg Skole.

Det foreløbige overslag på anlægsudgifterne til en ekstra hal i Glesborg lyder på 20 millioner kroner.

Med i denne pris er også nye omklædningsrum og ny café i hallen.