#DetErBareMaver: "Påklædning er ikke vores ansvar, men..."

Der er bare maver, og så er der bare maver i skoletiden, og sidstnævnte kan føre alverdens ulykker med sig. I hvert fald hvis man er hurtig på aftrækkeren og udsteder et forbud imod bestemte beklædningsgenstande i Skoletiden.

Det må Firehøjeskolen - en folkeskole i Vejle - nu tage til efterretning, efter skolen for nylig indførte et forbud mod croptops blandt pigerne i de ældste klasser. Det skete angiveligt, fordi det bare maveskind hos pigerne distraherede drengene i en grad, så undervisningen blev forstyrret.

Forbuddet er siden visket af tavlet igen, men debatten for eller imod bare maver i skoletiden fortsætter , og derfor har vi på redaktionen stukket en finger i jorden for at lodde stemningen på skolerne i Skanderborg Kommune hos en flok folkeskoler og to privatskoler.

Og lad det være sagt med det samme: Ingen skoler i Skanderborg Kommune har forbud mod bestemte beklædningsgenstande, og samtlige skoleledere, vi har talt med, fremhæver, at spørgsmålet om påklædning er forældrenes ansvar sammen med børnene. Ingen af dem har oplevet problemer med croptops som dem, der er blevet omtalt på skolen i Vejle.

Samtidig er skolelederne i Skanderborg dog også enige om, at der skal være plads til holdninger og vejledning, når eleverne skal indgå i det fællesskab, der hedder skole, og at en snak om påklædning og de signaler, den sender, i den sammenhæng kan blive bragt på bane. Dialog med forældre og elever er alle enige om er helt centralt i den forbindelse.

Dan Gjerrild, skoleleder på Morten Børup Skolen:

»Nej, er det helt klare svar. Vi har ingen påklædningspolitik. Som udgangspunkt er børnenes påklædning i skoletiden et spørgsmål, forældrene skal tage stilling til og ikke skolen. Forældrene har ansvaret for, at deres børn er klædt fornuftigt på. Det er ikke en skoleopgave.«

Jeppe Fly, skoleleder på Niels Ebbesen Skolen:

»Vi har ikke en påklædningspolitik. Helt firkantet, så er det forældrenes ansvar. En god dialog og samarbejde med forældrene er den bedste vej frem. Situationen i Vejle lyder som om, man ikke har fået afstemt, og så får man nemt meget polariserede holdninger. For mig handler det om at sørge for at have en god dialog med forældrene og afstemme tingene. Man kan have forskellige perspektiver på et spørgsmål. Skolen ser ting, forældrene ikke er opmærksomme på, men man skal altid være meget varsom med at udstikke forbud. Det er noget forældre og elever skal være med til at diskutere og vende.«

Christian Kronow, skoleleder på Skanderborg Realskole:

»Vi har en ikke særlig detaljeret påklædningspolitik, som går ud på, at man bærer en påklædning, som ikke er anstødende. Ansvaret for påklædningen er forældrenes sammen med børnene, men som skole kan man godt have holdninger til, hvordan vi gerne vil møde hinanden, og her spiller påklædningen en rolle. Vi træder ind i et fællesskab på skolen, og er der noget, der skaber udfordringer i forhold til et godt fællesskab, så tager vi den dialog med forældrene og børnene om, hvilke signaler, der bliver sendt, når man har det tøj på, som man har på.«

Kristian Toft, skoleleder på Mølleskolen:

»En påklædningspolitik lyder i mine ører helt absurd. Det ville aldrig ske på Mølleskolen. Vi skal som skole ikke blande os i, hvad eleverne har på. Det er forældrenes ansvar. Et stykke bart maveskind, herregud, er det ikke bedre, end at eleverne er kropsforskrækkede?«

Peter Bech, skoleleder på Låsby Skole:

»Jeg synes, den debat, der foregår lige nu, er ude af proportioner. Jeg mener ikke, skolen skal have en holdning til rigtig eller forkert påklædning, og jeg synes egentlig også, det handler om noget andet end bare maver. Som skole vil vi altid gerne hjælpe børnene godt på vej. Lære dem at være voksne i en verden, det kan være svært at navigere i. Og børene har lov at udtrykke, hvem de er, gennem deres påklædning. Derfor kan der godt være en situation, hvor man giver et velment råd. Skal man besøge en kirke for eksempel, så taler man om, hvordan man er klædt der, så børnene ved, hvordan man gør. Men hvordan de vil klæde sig, det er det deres ret selv at bestemme.«

Lone Mathiesen Laugesen, skoleleder på Gudenåskolen:

»Vi har ingen påklædningspolitik, og det skal vi heller ikke have. Dybest set er det en dialog, man har med børnene derhjemme, hvordan de skal være klædt på, når de går i skole, men vi vil altid gerne hjælpe børnene, så godt vi kan. Den debat, der kører lige nu har fået et helt forkert fokus på kønnet, når det bliver fremhævet, at forbuddet handler om, at drengene ikke kan koncentrere sig. Det er jo en helt anden problematik, der er i spil her.«

Pia Weedfald Hansen, skoleleder på Gyvelhøjskolen:

»Vi har ikke en påklædningspolitik, men tager hvert år en helt almindelig dialog med forældre og elever om, at man har varmt tøj på, når det er koldt, køligt tøj på, når det er varmt og regntøj, når det regner. Personligt er jeg nysgerrig på, hvad der ligger i, at drengene bliver distraheret af et stykke maveskind? Som jeg ser det, så er det et spørgsmål, vi ville tage op sammen med vores elevråd og forældrene, hvis vi oplevede problemer af den slags.«

Peder Pedersen, skoleleder på Højboskolen:

»Den debat er kørt helt af sporet. Vi har ikke haft behov for en påklædningspolitik, men plejer i stedet at tale med forældrene og eleverne om tingene. Vi har for eksempel en politik om, at man ikke har mobilen fremme i skoletiden. Når der opstår sager som denne, så snakker vi om det med forældre og eleverne og finder sammen en løsning.«

Anne Grete Nydam, skoleleder på Bakkeskolen:

»Man kan være i den situation af ens påklædning bliver et problem for en selv. Unge mennesker har det sådan, at de har en form for retfærdighedskodeks. Stikker man ud i forhold til den, så kan man få problemer. På den måde kan der være situationer, hvor vi bliver nødt til at gå ind og hjælpe den enkelte og tage en snak med dem eller forældrene. Vi skal være opmærksomme og lære de unge, hvordan de kan være sig selv og samtidig være en del af et fællesskab, og i den forbindelse kan en elevs påklædning kommer på bane, men vi har ikke forbud mod en bestemt påklædning. Som voksne professionelle har vi et ansvar for at hjælpe. Guide de unge til at finde en løsning.«

»Det med at nogen bliver distraheret og andre skal dække sig til, ja, nu er det jo ikke burka, vi taler om. Vi har tidligere haft modediller med bare mave og visen bryster, og drenge, der havde bukserne hængende så langt nede, at det halve af ballerne var synlig. Derfor kan jeg godt forestille mig at man kan føle sig intimideret af al den barhed. Og så skal man måske tage diskussionen om, hvad man kan holde til at se af andres intimitet. Vi har ikke haft problemet, men det ville helt klart være en situation, hvor vi ville inddrage elevråd, bestyrelse og medarbejdere. Det handler om at have en fornuftig dialog om det.«

Mona Langballe, Skoleleder Stilling Skole

»Vi har ikke regler omkring påklædning. I forhold til debatten op croptops, så tænker jeg, at der er meget, der distrahere eleverne. Den er svær. Vi skal tage hensyn til hinanden alle sammen, og det kan gøres på forskellig vis. Men vi har ikke skoleuniformer. Vi har lov at være individuelle og have vores frihed og lov at klæde os, som vi vil. Men derfor skal man alligevel tænke sig om. Sådan har jeg det også i forhold til en medarbejder. Hvis en af dem mødte op i en croptop, så kan det godt være, jeg ville sige, at den går ikke. Det skal ikke forstås sådan, at man ikke kan komme i skole, fordi man har en bestemt påklædning på. Det handler om at tænke sig om, når man indgår i fællesskaber.«