Udsat i Ebeltoft Vig: Ålene bliver til fire års lystfiskeri

10.000 ål udsat i Ebeltoft vig af Ebeltoft af Ebeltoft Amatør- og Fritidsfiskerforening.

Artiklens øverste billede
Kasse for kasse tømmes ålene ud i Ebeltoft Vig. Et nedløbsrør langs skibssiden sikrer at mågerne ikke opdager ålene og tager dem. Foto: Kian Johansen

Smilene er store og kroppene har de rette duvende bevægelser, der afslører at besætningen er søvante.

Fem frivillige fra Ebeltoft Amatør- og Fritidsfiskerforening har samlet sig i Ebeltofts fiskerihavn ved Bent Jensens båd.

Der skal udsættes 10.000 styks åleyngel i Ebeltoft Vig denne torsdag i august, hvor vinden lyder på syv meter i sekundet og solskin med mørke skyer i horisonten.

Glasålene vejer cirka 3,3 gram hver og er opdrættet i Biscayen og derefter fragtet til Danmark.

Fiskerikontrollen skal lige sikre sig, at det nu også er åleyngel der udsættes. Foto: Kian Johansen

Passer tallet

Mens lastbilen aflæsses for flamingokasser med de små ål, dukker fiskerikontrollen op for at kontrollere om det nu også er åleyngel der udsættes. Næstformand Torkil Pugh har prøvet at udsætte ål to gange før med fire års mellemrum, så han er helt inde i alle de regler og formularer, der skal udfyldes før den egentlige opgave kan klares og han klarer snakken med myndighederne.

Knud Arne Hansen, bedre kendt som K.A. og skipper Bent Jensen gør klar til læsningen af ålene. Foto: Kian Johansen

»Er de der alle sammen,« spørger Tina Hansen, mens Knud Arne Hansen, bedre kendt som K.A. hurtigt replicerer:

»9.998, 9.999. Ja der er 10.000.«

Forinden er to ål smuttet fra flamingokassen ned på dørken, hvor de smidigt glider rundt.

Grinende konstaterer resten af besætningen, at der så må være 10.002 glasål klar til udsætning.

10.000 ål klar til at blive sat ud i Ebeltoft Vig. I baggrunden Fregatten Jylland. Foto: Kian Johansen

Udsætning sikrer bestanden

»Vi vil gerne sikre bestanden af ål i området og så håber vi på, at de vokser sig store og fede her i vigen. Og så må de gerne komme tilbage til Ebeltoft, når de har søgt til Sargassohavet for at gyde. Desuden sikrer vi en større bestand af ål i hele verden, når vi spreder dem i flere områder,« forklarer Torkil Pugh, inden Bent Jensen roligt sætter sig skipperstolen.

De frivillige åle-udsættere er glade for Bent Jensens store båd, der fint håndterer de syv meter i sekundet og de krappe bølger i vigen. Foto: Kian Johansen

Der kastes los og skipperen fører båden ud gennem fiskerihavnen og på tværs af bølgerne mod udsætningsstedet midt i Ebeltoft Vig.

Efter en krap omgang bølger på tværs lægger han bi, så Knud Arne Hansen og Torkil Pugh kan udsætte ålene. Imens ser Tina Hansen og Bodil Pugh til, mens de sludrer om løst og fast. De er helt klart med som moralsk opbakning.

Den ene flamingokasse efter den anden bæres over dækket og tømmes langsomt gennem et nedløbsrør, der hænger ned langs bådens side. I perioder kæmper de to frivillige med at holde balancen når skibet rammes af en bølge og den heftige vind, men kun få smutter ned på dørken, inden de skubbes ud med håndkraft gennem rælingens huller.

Åleynglen skal vokse sig store de næste fire år og gerne gøre Ebeltoft Vig til et foretrukket opholdssted for kommende generationer af ål. Foto: Kian Johansen

»Hvis vi bare hælder dem i oppe fra rælingen, så opdager mågerne det og så samles de hurtigt for at tage for sig,« forklarer Torkil Pugh, mens vi betragter en enlig måge der i horisonten vender omkring Maltfabrikkens røde skorsten og Fregatten Jylland. Den har heldigvis ikke opdaget noget og missionen er fuldført.

På den duvende båd kræver det den rette balance for Torkil Pugh når kasserne skal hen til kanten af rælingen. Foto: Kian Johansen

Ærgerlig sabotage

Mens turen igen går på tværs af bølgerne mod fiskerihavnen benytter Torkil Pugh anledningen til at fortælle om Ebeltoft Amatør- og Fritidsfiskerforenings frustration over, at nogle har saboteret pumpen ved foreningens to bassiner, der befinder sig ved det gamle møllehjul ved Ebeltoft Færgehavn.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.

Her opdrættes skrubber og foder til dem, mens pumperne forsyner bassinerne med havvand.

»Nogle har kappet ledningen over til pumpen. Om det er dumhed eller uvidenhed, ved jeg ikke. Men det har ødelagt en del af vores arbejde. Vi udsætter skrubber hvert år i Ebeltoft Vig og vi fik tilbudt en del pighvar-yngel fra Den Blå Planet helt gratis, men måtte takke nej fordi vi på det tidspunkt ikke havde fået repareret pumpen,« siger en ærgerlig næstformand.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.