Ekspert om manglende partistøtte-kontrol: »Det er jo himmelråbende«

»Sagen med Dansk Folkeparti i Aarhus beviser, at der er behov for kontrolsystemer.«

Sådan lyder det fra kommunalforsker Roger Buch, efter Lokalavisen Aarhus den seneste tid har kunnet afdække, at Dansk Folkepartis lokalforening muligvis har svindlet med den kommunale partistøtte, hvorfor politiet i øjeblikket er i gang med en efterforskning.

For svindlen var næppe blevet opdaget, hvis ikke det hele startede med, at Aarhus Kommune fik et tip om sagen.

De danske kommuner har nemlig ikke tilsynspligt med brugen af partistøttemidlerne, og partierne skal intet dokumentere inden udbetalingen, men blot skrive under på tro og love-erklæringer.

Det system er kommunalforskeren fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole meget kritisk overfor. Særligt i lyset af den mulige svindel med partistøtten til Dansk Folkeparti.

»Der er stort set aldrig i Danmark blevet gennemført nogen som helst form for kontrol med de oplysninger, partierne giver til kommunerne. Det er et tro og love-system, hvor man bare skriver, at man lover, at man har brugt pengene efter hensigten. Så det er jo et ikke-eksisterende kontrolsystem, som, jeg tror, for første gang nogensinde er sat i værk i Aarhus, og det, synes jeg, er meget positivt, selvom det sker på baggrund af et tip,« siger Roger Buch, der betegner de økonomiske pengestrømninger til danske partier som »det vilde vest«.

»Det er et himmelråbende dårligt system, vi har i Danmark i forhold til udbetaling af støtte. Der er ingen kontrol overhovedet. Det har Danmark også gentagende gange fået international kritik for. Når der ikke er nogen partier, nogensinde, hverken landsorganisationer eller lokale partiforeninger, der bliver kontrolleret, så er der jo frit slag til at gøre præcis, som man vil,« slår han fast.

Forskel på borgere og politikere

Kommunalforskeren er slet ikke i tvivl om, at der er noget at komme efter, hvis man gik de mere end 1.000 lokale partiforeninger i landet efter i sømmene.

»Der er formentlig mange uregelmæssigheder og fejl i partiernes brug af de penge. Ligesom når borgere laver fejl i deres selvangivelse eller virksomheder i deres momsopgørelse, så er det da klart, at partierne sikkert også laver fejl. Derfor er der et stort behov for mere kontrol med brugen af disse penge.«

Roger Buch synes, det er iøjnefaldende at politikerne har været i stand til at lave så lempelige regler for sig selv, når den almindelige dansker skal kunne dokumentere og godtgøre hver en offentlig krone, han eller hun får udbetalt og trukket fra i skat.

»Hvis lønmodtagernes kørselsfradrag til og fra arbejde var et tro og love-system, hvor skattemyndighederne ikke kunne kræve dokumentation, eller hvis virksomhederne ikke kunne afkræves dokumentation for moms, hvordan mon det så ville gå,« spørger han retorisk og fortsætter:

»Det er himmelråbende, at vi her har et system, hvor man udbetaler kæmpestore millionbeløb til de politiske partier hvert eneste år, og der er ikke nogen som helst form for kontrol. Alle andre i samfundet, lønmodtagere, virksomheder, pensionister, folk på sociale ydelser og mange andre har vi omfattende kontrolsystemer for, men lige for politikere og partier er der intet overhovedet.«

Professor: Kan misbruges

Helt lige så forundret er juraprofessor ved Aarhus Universitet og partistøtte-ekspert, Jørgen Albæk Jensen, ikke.

Han kan godt se gode argumenter for, at kontrollen med partistøttemidler skal være lempelig.

»Tro og love-princippet kan man sige mange gode ting om. Kommunen skal ikke sidde og kontrollere, hvad de enkelte partier bruger deres penge til, så længe de holder sig inden for reglerne. Der er et hensyn til, at det er politik, og man må gå ud fra, at de bruger pengene fornuftigt og ikke putter dem i egen lomme,« forklarer han og uddyber:

»Jeg kan sagtens forstå argumenter for, at man burde have bedre tilsyn med det her, for normalt er man meget hidsig med at føre kontrol med, hvad offentlige penge bliver brugt til. Men der er nogle modhensyn i denne sammenhæng. Det kunne meget nemt blive misbrugt til at chikanere politiske modstandere.«

Et tænkt eksempel på forskelsbehandling kunne ifølge Jørgen Albæk Jensen være, at en socialdemokratisk kommune krævede dokumentation ned til mindste bilag fra Dansk Folkeparti, mens man ville være mere lempelig med at kræve dokumentation fra den socialdemokratiske lokalforening.

»Det er måske heller ikke rimeligt, at dem, der tilfældigvis sidder ved magten i den enkelte kommune, kan sidde og kigge de andre detaljeret i kortene.«

»Jeg synes i hvert fald ikke, at det er indlysende klart, som det ellers er i andre henseender, hvor det handler om offentlige penge. For der er hensyn, der taler for, at kontrollen godt kan være en anelse mere lempelig i den her sammenhæng. Om man så er gået for langt ved slet ikke at have kontrol, kan man godt debattere.«