Syv skoler i Favrskov indretter teknologiske værksteder for millioner: Ældre elever skal hjælpe de yngre - og lærerne

Syv skoler har fået 5,6 millioner kroner til at indrette makerspaces, som er en slags teknologiske værksteder

Artiklens øverste billede
Eleverne bruger 3D-printere til at få deres design blive til noget håndgribeligt. Foto: Favrskov Kommune

Syv skoler i Favrskov Kommune sætter med makerspaces gang i den kreative, digitale designundervisning for elever på 4. - 6. årgang.

Elever på primært 7. årgang skal hjælpe de yngre elever - og lærerne, og i sidste uge var elever og lærere samlet i festsalen på Hadsten Skole for at blive klogere på det nye projekt i efteråret.

I festsalen lå der ledninger over det hele til at give strøm til 3D-printere, folieskæremaskiner, computere og varmepresseren til trøjetryk, oplyser Favrskov Kommune på sin hjemmeside.

»Hvem vil vise mig, hvordan folieskæremaskinen virker,« spurgte Helle Korsgaard, lærer på Bavnehøjskolen i Hadsten.

Liva Lützen fra skolens 6. klasse var hurtig til at melde sig og gik i gang ved maskinen sammen med Helle.

»Det er sjovt med noget nyt, men det er altid svært i starten. Jeg kan godt lide tanken om at hjælpe de mindre klasser, for så føler man sig stor, og man lærer også noget af det. Helle og jeg kom til at vende folien forkert, og sådan en fejl lærer man også noget af,« sagde Liva.

En støtte for lærerne

Projektleder John Klesner kaldte til samling i lokalet for at vise, hvordan eleverne kan arbejde mere kreativt med folieskæreren, så de kan skabe anderledes print til deres maker-bluser.

Elever og lærere fra Haldum-Hinnerup Skolen arbejdede ved 3D-printeren og lavede en lille dims, der kan holde styr på høretelefonen i lommen. Designeren hed Emil, og han drøftede en tilretning af designet med Mads Gylling Jensen, der er lærer på skolen.

»For eleverne er det supergodt med sådan en dag her, hvor vi sammen kan fordybe os i værktøjerne og finde en måde at samarbejde på. Det er en spændende idé, at de ældre elever skal hjælpe de yngre på vej. Det bliver også en støtte for lærerne, hvor nogle måske holder sig tilbage med teknikken, da de er bange for, at det ikke virker. Der kan lærere og elever hjælpe hinanden. De unge er nysgerrige og motiverede for at gå i gang med den nye teknik. De mangler måske den lidt dybere forståelse for, hvad vi skal med teknikken og produkterne. Makerspaces kan derfor også være med til at sætte fokus på teknologiforståelsen, så eleverne ikke kun er forbrugere,« siger Mads Gylling Jensen.

Villum Fonden har givet 5,6 millioner til at indrette makerspaces på syv skoler i Favrskov Kommune for 4.-6. årgang. Et makerspace er et laboratorium, hvor eleverne skal designe løsninger til reelle problemer. Skolerne bruger pengene til digitalt udstyr som laserskærere, folieskærere, 3D-printere, lyd- og videofaciliteter, storformatprintere og diverse robotteknologier.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.