Kender du det nye symbol for demens?

Nyt nationalt symbol skal hjælpe mennesker med demens

Artiklens øverste billede
Demens er en skjult sygdom, som 90.000 danskere lever med. Et nyt symbol skal hjælpe os med at genkende sygdommen. Foto Marius Nyheim

Danskerne skal til at lære et nyt symbol at kende. Et symbol, der skal gøre Danmark mere demensvenligt. Det oplyser Folkebevægelsen for et demensvenligt Danmark i en pressemeddelelse.

»Folk kunne jo ikke vide, om jeg var fuld eller skør, hvis jeg gjorde noget uventet eller ikke kunne finde ud af at putte kortet i dankortautomaten på apoteket,« siger Jens Hansen, der lever med demens.

Vi kender i forvejen til symboler for eksempelvis blinde. Nu skal demenssymbolet altså gøre det nemmere for os, at vide, at den person vi står overfor har demens. For man kan ikke se, at en person har demens.

En håndsrækning

Demenssymbolet er udviklet af Folkebevægelsen for et Demensvenligt Danmark, og er altså en håndsrækning, der viser, man har demens.

Symbolet skal give omverdenen bedre mulighed for at hjælpe og udvise tålmodighed. For det er lige netop det, man på den ene eller anden måde kan have brug for, når man har demens.

»I starten af min fars demensforløb ville det her symbol have været guld værd. Jeg kan huske, at vi var nedefor at handle sammen, og min far ville gerne betale - for det havde han altid gjort - så da han skulle findepenge frem, hvilket var lidt stressende, var der en, der råbte ’SKYND DIG NU!’. Min far lagde bare varerne og gik. Her ville symbolet have hjulpet,« fortæller danser og skuespiller Silas Holst, der har en far med demens.

Symbolet vil forhåbentlig hjælpe i situationer, som den Silas Holst fortæller om.

Tanken er, at det skal være en hjælp til mennesker med demens, men også en håndsrækning til den brede befolkning, der får lettere ved at afkode situationer.

Symbolet er udviklet i tæt samarbejde med mennesker med demens, og er et frivilligt hjælpemiddel. Symbolet kommer i et kit, hvor der er flere elementer, der kan bruges efter behov –synligt eller mere diskret.

Giv en håndsrækning

Hvis symbolet skal have den ønskede effekt, så bliver kendskab til symbolet og til demens generelt afgørende, mener Lone Harlev, der er sekretariatsleder i Folkebevægelsen for et Demensvenligt Danmark.

»Tanken med symbolet er, at når man ser symbolet, så er man lidt ekstra opmærksom og tilbyder eventuelt sin hjælp. Det er ikke altid, der er brug for konkret hjælp, nogle gange blot lidt mere tålmodighed. Derfor er det alfa og omega, at mange kender symbolet,«siger Lone Harlev.

Og det kræver ikke så meget at række en hjælpende hånd. Folkebevægelsen for et Demensvenligt Danmark har tre simple råd, du kan følge, hvis du oplever, der er behov for konkret hjælp.

Tag kontakt – Smil og vær imødekommende.

Tal tydeligt – Stil ét spørgsmål ad gangen.

Vær tålmodig – Sæt tempoet lidt ned, og hjælp gerne på vej.

En tabuiseret sygdom

90.000 danskere lever med demens, og ca. to millioner danskere over 18 er i berøring med demens som pårørende, bekendt eller via arbejde. Selvom mange danskere har demens inde på livet, er det dog langt fra alle, der kender til de tidlige stadier af demens, eller som ved, at man godt kan have demens og på mange måder have et liv som alle andre, hvor fritidsaktiviteter, kulturelle oplevelser og en almindelig indkøbstur stadig er en del af hverdagen.

Symbolet er udviklet af Folkebevægelsen for et Demensvenligt Danmark, der har eksisteret siden 2017, og består af 12 landsdækkende organisationer.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.