Præsteklumme: Tordenvejr på Camioen

Artiklens øverste billede
Hans Boas.

Jeg har været en pilgrim, som har vandret ud over markerne og op over bjergene og ned i dalene og ind igennem små flækker med forfaldne og store smukke byer med gamle katedraler og store betonbyggerier. 800 kilometer og 5 ugers vandring på Camino Frances fra Saint-Jean-Pied-de-Port på den franske side af Pyrenæerne gennem Nordspanien til Santiago. Der var skønne naturoplevelser og spændende mennesker at tale med. Tænk man kan blive så glad for at være så langt hjemmefra i så lang tid og leve sådan et enkelt liv med vandring i al slags vejr – stille vejr og blæst, sol og regn – og i riv-rav-ruskende uvejr!

Der var især en dag, hvor tordenvejret kom rullende. Det var rundt omkring os – og det kom nærmere og nærmere. Vi så mange lyn slå ned både til den ene og den anden side. Lynene slog ned nærmere og nærmere på os. Jeg talte sekunderne, alt imens jeg forsøgt at undgå at træde i de store vandpytter på grusvejen. Sådan et lyn, der slår ned i én, kan jo være invaliderende eller dødbringende. Så gav jeg mig til at bede Fadervor igen og igen derinde under min store regnponcho. Jeg havde det lidt ligesom Martin Luther, der var så bange for tordenvejret, at han bad til Den hellige Anna, jomfru Marias mor, og lovede at han ville gå i kloster, hvis bare han blev frelst. Det var den 2. juli 1505 ved Stotternheim, da han var på vej til Erfurt. Og Martin Luther kom frelst igennem tordenvejret. Han holdt sit løfte og gik i kloster.

Sådan et løfte kunne jeg ikke drømme om at afgive! Jeg har det fint med at stå i den protestantiske tradition. Men de fem ord ”Fri os fra det onde!” kunne jeg godt finde ud af at bede. Man behøver ikke at blive katolik af at være på pilgrimsvandring på den spanske Camino. Det er da fascinerende at gå i mange andre pilgrimmes fodspor og nå frem til den smukke St. Jakobs Katedral i Santiago, hvor traditionen fortæller, at man opbevarer de jordiske rester af Jakob, en af Jesus’ disciple. Men der er meget i den katolske lære, som virker fremmed for en nøgtern protestant, som står på sit: Sola fide. Sola gratia. Sola scriptura. Det er alene troen, Guds nåde og Guds ord det kommer an på i vores forhold til Gud.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.