Gratis MTB-træningsevent for børn
MTB -specialisten Simon Qvortrup fra DGI er med til træningsevent 28. august.

Mols MTB-Børn inviterer lørdag 28. august kl. 10-12 til fælles træningsevent med MTB -specialisten Simon Qvortrup fra DGI.
Ved trænings-eventet er der fokus på teknik, at lege på cyklen og at prøve sig frem, så det bliver endnu sjovere, vildere og sikre at køre på MTB, fortæller Mols MTB-Børn i en pressemeddelelse.
Mols MTB Børn er en nystartet MTB familieafdeling for børn i alderen 9 – 13 år og deres forældre. Træningen, der foregår i Mols Bjerge, er fysisk krævende, udfordrende og sjov.
Der køres hver tirsdag kl. 16-17 og hver lørdag kl. 10-12. Det er altid instruktører fra Mols MTB, der leder træningen, planlægger ruten og tilpasser udfordringerne efter deltagernes niveau. Mols MTB styrker også et fællesskab, hvor der bliver knoklet, grinet og prøvet grænser af.
Der bliver kørt til, op ad snydebakker og ned ad smalle stier, mens vi lærer utallige veje, stier, bakker og dale at kende i Mols Bjerge.
»Der bliver kørt til, op ad snydebakker og ned ad smalle stier, mens vi lærer utallige veje, stier, bakker og dale at kende i Mols Bjerge. Selv om træningen er krævende, bliver der differentieret mellem deltagernes erfaring og niveau, så alle, der er klar til at få pulsen op og bruge deres MTB, kan være med,« fortæller initiativtager Sanne Hytte Lauterburg, Mols MTB Børn.
Træningen er beregnet til børn med medfølgende forælder/forældre, og det er frivillige forældre, der står for at organisere Mols MTB Børn.
Alle er altid velkomne til en prøvetræning tirsdag eller lørdag. Man kan kontakte trænerne via facebooksiden Mols MTB Børn.
Eventen er gratis for deltagere, da den sponsoreres af Syddjurs Kommune.
gs