Egebakkeskolen i Aarhus V ønsker sig brændende en rundkørsel på Holmstrupgårdvej
På Egebakkeskolen på Holmstrupgårdvej i Aarhus V ønsker flere parter, at de trafikale forhold ændrer sig. De håber, at løsningen kan findes i en rundkørsel.

Klokken 8.15 mødes Egebakkeskolens lærere og elever udenfor på en græsplæne og synger morgensang. Bagefter får de dagens beskeder læst op af skoleleder Jens Peter Flyvholm og går så til undervisning. Enkelte forældre er denne dag blevet på skolen for at snakke om de udfordringer, de oplever på daglig basis.
Holmstrupgårdvej har en hastighedsbegrænsning på 60 km/t. Det gør det svært for elever og forældre at krydse vejen, når de skal ind til skolen, da der hverken er fodgængerovergange eller andre naturlige stop langs vejen.
En af forældrene, Anette Larner, der har børn i 1. og i 3. klasse mener, at en rundkørsel kan være løsningen.
»Det ville forbedre mulighederne for at komme op til skolen. Morgentrafikken her er belastet, og det skaber kødannelse. Og når bilerne på Holmstrupgårdvej så i forvejen kører meget hurtigt, kan det godt forsage farlige hændelser. En rundkørsel ville få trafikken til at glide.«

Jeppe Carlsen, der er far to på skolen i 1. og i 2. klasse fortæller, at hastigheden har konsekvenser for alle parter.
»Når der er så meget tryk på om morgenen, kan man godt som forældre blive presset over at skulle nå på arbejde og have en lang kø bag sig, fordi vi ikke kan komme ud. Derudover er det jo umuligt at lære vores børn at krydse en vej, når folk kører over 100 kilometer i timen.«
Egebakkeskolens skoleleder Jens Peter Flyvholm er enig.
»Nogen dage, når man skal ind på skolen, kan der være en 150 meter lang kø både i den ene og i den anden retning af Holmstrupgårdvej,« siger han og fortsætter.
»For mig at se er det helt afgørende at trafikken kommer ned her omkring skolen. Børn skal herind hver eneste dag, der er spejdere i området og et kollegie lige overfor. Så der er en del bløde trafikanter. Der er industri tæt på, hvilket giver en del tunge trafikanter. Hvis vi kunne få en rundkørsel, tvinges folk ned i fart. Vi vil også gerne have trafikbump - hvad som helst der sænker trafikken.«

Flere parter går sammen
Det er ikke kun forældre og skolens ledelse der diskuterer sagen. Knud Erik Byrialsen, der er formand for fællesrådet i Tilst, True og Skjoldhøj, har også deltaget i møder vedrørende problematikken. Og det til trods for, at skolen ikke ligger inden for fællesrådets område.
»Vi fik en henvendelse fra Egebakkeskolen. De ville gerne have os til at presse på for at få forbedret trafikforholdene på Holmstrupgårdvej. En stor del af de børn, der går på Egebakkeskolen, kommer fra Tilst eller fra Skjoldhøj, og det er de områder, som vi dækker i fællesrådet«, forklarer Knud Erik Byrialsen og fortsætter.
»Folk kører som lyn og torden på den vej. Og det bliver endnu værre nu, hvor der snart kommer en daginstitution tæt på skolen på samme strækning. Dér kommer forældre også til at skulle krydse Holmstrupgårdvej for at aflevere deres børn, og det er jo små børn, der ikke går eller cykler selv, så der bliver en ret kraftig forøgelse af trafikken.«

Her i august har interessenter i området - heriblandt fællesrådet og skolen - sammen med politikere fra Venstre, Konservative, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og løsgænger Dorthe Borgkvist skrevet et debatindlæg i Lokalavisen Aarhus, hvor netop Holmstrupgårdvej bliver brugt som eksempel på en vej, hvor trafikken er tæt og tung, og at der jævnligt bliver kørt for hurtigt og hensynsløst.
Og denne opmærksomhed er skoleleder Jens Peter Flyvholm glad for. Særligt fordi opmærksomheden henledes på de farlige situationer, der kan opstå ved høj fart.
Vanvidsbilisme på skolevejen
Skoleleder Jens Peter Flyvholm fortæller, at Holmstrupgårdsvej har været i politiets døgnrapport to gange inden for de sidste to måneder for vanvidsbilisme.
»Jeg blev ringet op i sommerferien af politiet, der ledte efter en vanvidsbillist, der havde kørt her på vejen. Vedkommende blev anholdt lige her i området,« siger skolelederen, der jævnligt taler med forældre, der er bekymrede.

»Der var en mor, der skrev til mig, at hun og de andre forældre får ondt i maven over det her. Det er små liv, som vi bare gerne vil passe på, skrev hun. Måske kan den retorik lyde voldsom, men der er jo sådan det føles for forældre, der sender deres børn ud.«
Jens Peter Flyvholm håber, at opmærksomheden hos politikerne vil resultere i ændringer på deres skolevej, så både store og små børn kan cykle i skole uden at skulle bekymre sig.