Sensorer i asfalten skal gøre livet nemmere for elbilister i Aarhus

Et nyt pilotprojekt skal ved hjælp af sensorer i asfalten sikre, at elbilister ikke kører forgæves til optagede ladepladser.

Artiklens øverste billede
Det er vigtigt, at vi har den bedst mulige udnyttelse af byens p-pladser og elladeinfrastruktur, lyder det fra rådmand Bünyamin Simsek. Foto: Papp

Hvis du er elbilist, kender du formentlig irritationen ved at ankomme til en ladestander, der er optaget af en anden bil, som ikke oplader. Snart kan det være slut med den slags hverdagsirritationer.

I hvert fald skal et nyt pilotprojekt gøre det nemmere at være elbilist ved at give brugerne information om, hvilke offentlige ladepladser der er i brug og hvilke der er ledige.

Det skal ske ved at sætte 100 sensorer op ved offentlige ladestandere spredt ud over hele Aarhus Kommune.

Pilotprojektet er skabt i et samarbejde mellem tech-virksomheden Papp, ladeoperatøren Clever og Aarhus Kommune.

»Med det nye pilotprojekt vil vi ikke kun kunne fortælle, hvornår de 100 ladepladser er ledige. Vi vil også kunne bruge data om benyttelsen af de 100 ladepladser til at udregne sandsynligheder for, hvornår resten af Aarhus’ ladepladser er ledige,« siger administrerende direktør for Papp, Tan Minh Tran.

Rådmand: Til gavn for alle

Det nye pilotprojekt er støttet af Aarhus Kommunes grønne investeringspulje. Med puljen bidrager Aarhus Kommune til projekter, der kan være med til at sikre en mere grøn og bæredygtig kommunal drift. Kommunen har et mål om at være energi- og CO2-neutral i 2030.

»Det er vigtigt, at vi har den bedst mulige udnyttelse af byens p-pladser og elladeinfrastruktur. Forsøget kan forhåbentlig være med til at minimere den søgende trafik efter ledige ladepladser, hvilket er til gavn for både elbilisten og omgivelserne. Samtidig glæder jeg mig over, at initiativet til forsøget kommer fra en ung, lokal virksomhed,« siger Bünyamin Simsek, rådmand for Teknik og Miljø, Aarhus Kommune.

De første sensorer sættes i asfalten torsdag den 19. august.

sb

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.