Børnepasning: Det lysner i Galten og Skovby
Næsten alle børn har fået en pasningsplads i nærområdet.

Skanderborg Kommune har i blandt andet Galten-Skovby-området i i den grad været presset på at finde pladser nok til pasning af de mindste. Men nu lysner det, fortæller Trine Frengler (S), formand for Undervisnings- og Børneudvalget.
I august og september er der dog cirka 10 forældre i hvert område, der ikke har fået i deres nærområder.
»Men de børn hiver vi hjem så hurtigt, det er muligt,« lyder det fra Trine Frengler og peger på, at åbningen i Svaneparken 1. oktober giver mere luft i systemet.
Svaneparken bliver en del af Galten/Låsby Dagtilbud.
Leder fundet
»Vi har fundet den daglige leder til stedet og har også ansat andet personale. Faktisk har de mange skriverier om vores udfordringer gjort, at vi har fået en del uopfordrede ansøgninger,« siger hun.
1. oktober er også dagen, hvor der i Galten-Skovby-området indsættes en ’børnehavebus’ som buffer. Bussen vil køre børn til forskellige lokationer fra dag til dag, lidt henad en skovbørnehave.
»Det er dog vigtigt at huske, at de tal, vi nu kigger på, bare er øjebliksbilleder. Der kan hurtigt ske noget, sygdom eller tilflytning, der ændrer på situationen,« slår Trine Frengler fast.