Hyldest af OL-guldvinder udsat på grund af sikkerhedsmæssige årsager
Dagens uvejr går det uforsvarligt at gennemføre hyldesten af Anne-Marie Rindom.

Mandag eftermiddag klokken 16 skulle den nykårede OL-guldvinder Anne-Marie Rindom hyldes af aarhusianerne, borgmester Bundsgaard (S) og rådmand Rabih Azad-Ahmad (RV).
Men nu meddeler Aarhus Kommune i en pressemeddelelse, at dagens arrangement på Havnepladsen bliver flyttet til på onsdag 18. august klokken 18 foran rådhusets hovedindgang. Det forventes at blive gjort i pausen til onsdagens byrådsmøde.
Det er på grund af sikkerheden i forhold til sejlbådene i forbindelse med uvejr, skriver Niels Buch Johannsen, der er Kommunikationschef i Borgmesterens Afdeling, i en mail til Lokalavisen.
Efter en dramatisk OL-dyst ved den japanske kyst, som endte på bedste vis med OL-guld for den aarhusianske sejler Anne-Marie Rindom, er hun nu som del af det danske team for første gang tilbage på vandet og klar til en ny dyst på havet.
Denne gang i Aarhus, hvor Anne-Marie Rindom bor og læser, som den perfekte ramme for en helt unik sejlsportsoplevelse med de hurtige foilende F50 katamaraner i weekenden 20.-21. august.
De danske hjemmebanefavoritter fra Denmark SailGP hold med blandt andre skipper Nicolai Sehested samt Anne-Marie Rindom og Martin Kirketerp er klar til at tage kampen op mod sejlsportens absolutte verdensstjerner, når de otte hold fra hele verden dyster om mesterskabet. Der skulle være garanti for spænding og dramatik, når de identiske foilende F50 katamaraner hæver sig op over vandet og passerer hinanden og tilskuerne med op til 100 km/t på Aarhus Bugt.