Tid til at stoppe efter 40 år på toppen

Øjenlæge Jens Nørgaard har solgt sin praksis. Ny øjenklinik åbner i Nørregade til oktober.

Artiklens øverste billede
I sidste uge fejrede Jens Nørgaard (tv.) sit 40 års jubilæum som øjenlæge i Grenaa. Ved den lejlighed kunne de fremmødte også hilse på den kommende øjenlæge Mikkel Funding, som til november åbner klinik i Nørregade. Både to nuværende ansatte i klinikken samt patientjournalerne følger med til den nye klinik. Privatfoto

Med et skævt smil tygger Jens Nørgaard lidt på spørgsmålet om, hvilke tanker han egentlig gør sig om at gå på pension efter 40 år som øjenlæge i Grenaa, og med et glimt i øjet kommer svaret.

»Altså jeg har jo ikke prøvet det før. Men jeg vil gerne stoppe, mens jeg stadig synes, jeg er på toppen. Det vil være lidt sørgeligt at holde, når det går ned ad bakke, og lige nu har jeg aldrig haft bedre personale, og jeg har en kone, der er blevet pensionist, så hjemmeservicen er også i top. Jeg tror, det er et meget godt tidspunkt at stoppe på,« konstaterer den snart 75-årige øjenlæge smilende.

Behandler generationer

Vi sidder i baghaven på Sønderbro, Jens Nørgaard og hans kone Lissy og Nørgaards to ansatte Karen Husted og Anja Sandberg. Her flyttede klinikken til i 1991, efter at have tilbragt de første 10 år af dens levetid i en lejlighed i Lillegade.

Jeg tror, det bliver dejligt at være på pension. Jeg synes faktisk, jeg har mange luksusmuligheder.

Jens Nørgaard, øjenlæge gennem 40 år.

Gennem årene er der strøget 30.000 journaler igennem klinikken, der dækker over et støt stigende kartotek af patienter, som er søgt til klinikken. Adskillige patienter er kommet hos Jens Nørgaard, siden klinikken åbnede, og øjenlægen har således behandlet både anden og tredje generation af flere patienter familie.

Enorme fremskridt

Jens Nørgaard har således været førstehåndsvidne til, hvordan der igennem årene er sket enorme fremskridt i behandlingen af øjensygdomme.

»Det vigtigste er jo, at det er blevet meget mere lettere for patienterne. Både medicineringen og kirurgien er jo blevet meget bedre. I dag sender vi patienter hjem samme dag efter operationer, hvor de før i tiden skulle ligge stille i en uge. Da jeg startede havde vi også kun en type medicin. Det var mod grøn stær, og den var enormt ubehagelig for patienten. Nu har vi flere at vælge imellem med færre bivirkninger. Udviklingen i faget har været en stor fornøjelse at være en del af,« fortæller Jens Nørgaard.

Luksusmuligheder

Hans oprindelige plan var egentlig, at stoppe for fem år siden, men så gik tiden jo, som han noterer.

»Jeg har altid været glad for mit arbejde, så jeg havde slet ikke behovet for at stoppe tidligere,« noterer han.

Med en arbejdsuge, der oftest har ligget på omkring 60 timer, bliver der imidlertid noget tid, der skal fyldes ud, når han 1. oktober overdrager sin praksis til øjenlæge Mikkel Funding.

Haven på Sønderbro vidner om en stor passion for anlægsarbejde med store skulpturer fordelt rundt i haven omkring de snoede gangarealer. Lissy Nørgaard bemærker da også, at der endnu er et stort stykke jord, som kræver en kærlig hånd, og Jens Nørgaard er da heller ikke på nogen måder bekymret for, at der ikke er interessante opgaver i pensionisttilværelsen.

»Jeg har min hobby i haven, og så skal vi til at spille mere tennis. Vi har tre børn, tre svigersønner og otte børnebørn. En familie bor i Grønland og desuden en søster, der bor i Sydfrankrig. Det giver en masse muligheder Jeg forstår sikkert først efter 1. oktober, at jeg er stoppet, men jeg tror, det bliver spændende at være på pension. Jeg synes faktisk, det er den rene luksus,« siger øjenlæge Jens Nørgaard.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.