Præsteklumme: En affære på svensk
Mit paradis ligger i Sverige, nærmere betegnet et sted i nærheden af en sø langt ude i de smålandske skove. Her har min mand og jeg et rødt træhus, der frem til engang lige efter krigen var en købmandsforretning. Eneste nabo er den gamle, nedlagte skole. Da vi for mange år siden for første gang skulle omadressere vores aviser til sommerferien, spurgte vi vores svenske naboer i skolen, hvad vi skulle angive som vores adresse. Vejen har nemlig ikke noget navn, og huset ikke noget nummer ud over matrikelnummeret. Vores venlige naboer sagde, at der på post adresseret til dem blot stod ’Den gamle skole’ og så navnet på sognet og kommunen. Så på vores post skulle der nok bare stå ’Den gamle affære’, så ville postbuddet vide besked. Det viste sig at holde stik.
At have en affære på svensk, er således ikke det samme som på dansk, lærte jeg så. Ligesom det at være rolig på svensk ikke er det samme som at være rolig på dansk. Sådan har vi hen ad vejen opdaget mange muligheder for sproglige misforståelser mellem os danskere og broderfolket hinsidan. Ja, faktisk er det vanskeligere at forstå hinanden, end man skulle tro. Engang vi skulle have lagt nye gulve i huset og hyrede en tømrer, opgav han ret hurtigt at forstå, hvad jeg sagde, og spurgte: Kan vi ikke bare tale engelsk? Det gjorde vi så.
Men ikke bare sproget kan føre til misforståelser og volde problemer; kulturen er også anderledes, og vi dummede os grundigt allerede den første sommer en af de allerførste aftner, ved at invitere naboerne i den gamle skole over til et glas rødvin. Det gør man bare ALDRIG!!! Man byder på kaffe og kage!!! De tog det pænt og drak vinen, og blev da hængende et par timer(konen har danske aner, så måske derfor).
Da jeg fortalte, at jeg var præst, udbrød de: Uh, det skal du nok ikke sige højt her i lokalområdet, for vi befinder os i det svenske Bibelbælte, og kvindelige præster er ikke velsete hos alle her. Men nu skal du høre om vores præst i nabosognet. Og så fortalte de om dengang for år tilbage, da man der skulle have en ny præst. Blandt ansøgerne var der både mænd og kvinder, men menigheden ville ikke vide af kvindelige præster, så valget faldt på en mand. Man fik en dejlig og god præst, som hurtigt blev meget afholdt. Men efter et par år skiftede han navn og køn, og blev til Annika. Uh ha, udbrød jeg, så blev der nok en værre ballade. Ork nej, sagde vores nabo, de elsker deres præst, og de siger, at det ikke gør spor, at hun nu er en kvinde, for hun HAR jo været en mand!!!
Nej, heller ikke svensk logik er åbenbart altid så let at forstå. Men venligheden, den er der ingen problemer med. Vi har gennem alle årene kun mødt varme og imødekommenhed, og har med et ældre ægtepar længere henne ad vejen, opbygget et rigtigt venskab. Gøran og Gun, som de hedder, har gennem årene taget os med på ture rundt i lokalområdet og fortalt om egnen og dens historie. De har vist os deres bedste kantarelsteder, både hvor vi finder de gule om sommeren, og de brune tragtkantareller om efteråret. De har formidlet kontakten til Aksel, som bor på en gård nogle kilometer længere inde i skoven. Hos Aksel køber vi æg, og en gang imellem kommer han med et stort traktorlæs af det fineste birkebrænde, så vi altid har brændeskuret fyldt til vinteren.
Det er også Aksel, der bestyrer elgjagten i vores område, så det er ham, der fortæller os, når elgkvoten er skudt, og det atter er sikkert at gå ud i skoven i oktober. Gøran har vist os, hvor nøglen til deres værksted hænger, så vi bare kan hente værktøj, hvis vi har brug for det, og de ikke lige er hjemme. Gun har tilberedt os mange lækre måltider, og vi har gennem årene tilbragt mange hyggelige aftner hos dem, hvor der ikke er blevet sparet på vinen heller, og hvor Gøran har fortalt historier fra et langt og spændende liv; om møder med Oluf Palme, Astrid Lindgren og Ingmar Bergmann og mange, mange andre. Og om hvordan han engang, da han i sin egenskab af professor og institutleder på universitetet skulle være med til at ansætte en ny rektor, og blev ringet op af et regeringsmedlem og truet på livet til at stemme for den mand, regeringen ønskede. Nej, svensk politik og magtspil er heller ikke let at forstå.....
HVIS dette eksempel da er særligt svensk….jeg tvivler…. desværre. Nu er sommerferien slut. Vi har også denne sommer haft gode timer i hinandens selskab; vi har grinet og fortalt flere historier til hinanden på svensk og dansk, og så har vi vinket farvel og sagt på gensyn til høsten, som på svensk betyder efteråret. Gøran og Gun er gamle nu, og for hvert år der går, er det med stadig større vemod, vi tager afsked, for man ved jo aldrig….Men vi håber, vi ses igen til næste semester, som så heller ikke betyder det samme som på dansk, men det stik modsatte, nemlig FERIE.