Præsteklumme: Rovbiller og lertøj
En bille kravler hen over fliserne. Børnene bøjer sig ned for at se den. Pludselig rejser den sin bagkrop op, som var den en skorpion. Forskrækket træder de et skridt tilbage.
Endnu engang har rovbillens forsvarsvåben haft sin virkning. Et lille dyr med en adfærd, som kan virke truende på væsener så store som mennesker. Og billen får lov at være i fred.
Sådan kan livet gemme på små overraskelser. Ting er ikke altid, hvad de giver sig ud for. I billens tilfælde er det dog det rene bedrag. Den kan intet farligt gøre med sin bagkrop.
Men selve historien er ikke noget bedrag. Det er sandt nok, at rovbiller forsvarer sig ved at stille sig truende an. Og sådan rummer naturen utallige små historier. Det er derfor, at det kan være så sjovt at få fortalt af en naturvejleder.
Men det er ikke kun naturen, som gemmer på historier. Tænk bare på arkæologernes jagt på skjulte skatte i jorden. Måske graver de en dag en lille skål af ler frem ved en stenalderdysse.
Og straks melder spørgsmålene sig: Hvad blev skålen brugt til? Indgik den i et ritual omkring stenalderfolkets begravelser? Rummede den mad eller urter, som den døde skulle have med sig? I en sang af Johannes V. Jensen lyder det et sted:
Hvad hånden former er åndens spor./Med flint har oldbonden tømret, kriget./Hver spån, du finder i Danmarks jord,/er sjæl af dem, der har bygget riget.
Hvad hånden former er åndens spor – det er godt sagt! Vores ånd har det med at sætte sig spor i det, vi går og gør. Som nu tidsånden, der ses i alt fra tøj og bygninger til menneskers opførsel.
En skål af ler er mere end bare ler. Den er også spor efter dem, som brugte den. Den gemmer på historier om livet, der blev levet.
Eller tænk på ting med affektionsværdi. Hvis en tyv stjæler det smykke, som mor arvede fra sin mor, så gør det ekstra ondt. Der er kærlighed og fælles historie i et sådan smykke.
Da Adam bliver til i Bibelens skabelseshistorie, sker det ved, at en klump ler får blæst livsånde i sig. Måske handler det om, at vi mennesker er mere end bare biologi. Vi er med i en større historie. Vor Herres små lerklumper med livsånde.
Ja, måske er det ikke rovbillebedrag, når Grundtvig kalder os ”guddommelige eksperimenter af støv og ånd” – men en historie fuld af sandhed.