Endnu engang tid til Djurslands måske hyggeligste loppemarked
Kvik/Ramtens Loppemarked foregår på Ramten Stadion i weekenden 21.-22. august.

Kvik/Ramtens Loppemarked, der ifølge arrangørerne er Djurslands hyggeligste, foregår på Ramten Stadion i weekenden 21.-22. august. Salget foregår søndag 22. august fra kl. 12-15.30.
Lørdag indsamles der hos alle, der har tilmeldt sig, at de har noget, de gerne vil give til Kvik/Ramtens loppemarked. Det sker i biler, der er sponseret af lokale håndværkere.
Effekterne sorteres løbende, som de kommer ind på pladsen. Desuden hentes der også på lageret effekter, der gennem de sidste to år er samlet ind.
Søndag formiddag foregår den sidste finpudsning og kl. 12 står folk i en lang kø for at komme ind på pladsen. I løbet af weekenden har foreningen mellem 40 og 50 personer beskæftiget.
»Der er altid lidt udskiftning blandt hjælperne, så vi kan hele tiden bruge nye hjælpere. Kan man ikke en hel weekend, så kan en halv eller hel dag også hjælpe foreningen,« fortæller Leo Press fra foreningen. Leo Press tager gerne imod opkald, hvis man vil sig på tlf. 2655 1957.
Overskuddet går til fordel for arbejdet i foreningen.
gs