Årets idrætsleder er fra Åstrup
Bent Pedersen blev hyldet for mange års loyalt foreningsarbejde i Åstrup Idrætsforening.

Bent Pedersen fra Åstrup Idrætsforening blev på Norddjurs Idrætsråds repræsentantskabsmøde hædret som Årets Idrætsleder i Norddjurs Kommune.
Åstrups Idrætsforenings hovedbestyrelse havde anbefalet Bent Pedersen for over 40 års lederarbejde.
Inden ham kom til Grenaa området var var en meget aktiv sportsmand og leder i Ikast.
Her dyrkede Bent Pedersen badminton, fodbold og ikke mindst håndbold, som blev hans store lidenskab. Ved afrejsen til Grenaa var Bent Pedersen håndboldformand for Ikast FS.
I Grenaa har Bent Pedersen i mange år været en dygtig håndboldtræner for såvel senior damer som en række ungdomshold.
Æresmedlemmer
Han har ifølge Åstrup Idrætsforening altid haft vågent øje på den sociale del af fællesskabet ofte med ”åbent hus grill” i privaten. Der skulle ske noget, når Bent var deltager, han var således aktiv håndbolddommer i mange år og også bedømmer af andre dommere.
De seneste år har Bent Pedersen stået for drift af kiosken i Åstrup Fritidscenter. Her er hans store erhvervserfaring inden for området til stor gavn for alle.
Han styrer professionelt de frivillige, og bruger enorm meget energi på at finde de bedste tilbud når der skal købes ind. Bent har lært alle i Åstrup IF, at aftaler skal holdes og tingene altid skal være i orden, lyder det fra Åstrup Idrætsforening.
Både Bent Pedersen og hans kone Hanne er æresmedlemmer i foreningen.