Klar tendens på sommerhusmarkedet: Ikke set i 100 år

På et halvt århundrede er vores pladsbehov i sommerhuset steget med op imod 50 procent.

Artiklens øverste billede
Foto: Adobe Stock

De nybyggede sommerhuse, der er poppet op i løbet af de seneste ti år, rummer nemlig i gennemsnit over 100 kvadratmeter - og det er første gang i 100 år, at sommerhusstørrelsen når op i det niveau.

Det viser helt nye tal fra boligmediet Boliga.dk.

I 60’erne og 70’erne kunne vi således nøjes med sommerhuse, der i gennemsnit bød feriegæsterne velkomne på 70-75 kvadratmeter, mens de sommerhuse, der har set dagens lys fra 2011 og frem til 2020, i gennemsnit rummer 105 kvadratmeter.

»Større sommerhuse skyldes mange forhold. En generel velstandsstigning er en af dem. Et lavt renteniveau har også muliggjort udvidelser og nybyggerier. Men det funktionelle er også af betydning, hvor der skal være plads til et godt køkken, badeværelser med mere. Sommerhusenes udstyr er kommet til at ligne helårsboligens, og det fylder. Isolering, som gør husene beboelige uden for hovedsæsonen tager også kvadratmeter op,« siger professor Anne-Mette Hjalager fra Syddansk Universitets Center for Turisme, Innovation og Kultur.

»Det er også af stor betydning, at mange sommerhuse udlejes. Det er nemmest at udleje huse med tre soveværelser eller mere og minimum to badeværelser - ikke at alle har det. Det er blevet mere almindeligt, at ejerne udlejer, blandt andet for at kunne finansiere investeringen.«

Antallet af kvadratmeter i ferieboligen er steget siden 1940’erne, der er det årti i de seneste godt hundrede års Danmarks historie, der huser landets mindste nybyggede sommerhuse. Fra 1941 og frem til 1950 lød den gennemsnitlige sommerhusstørrelse nemlig bare på 66 kvadratmeter.

I årtiet efter var det gennemsnitlige antal stort set uændret, mens der fra begyndelsen af 90’erne for alvor begyndte at ske en udvikling. Her rundede den gennemsnitlige størrelse på fritidsboligen 90 kvadratmeter.

Dermed var de sommerhuse, der blev bygget i årtiet, større end de ejerlejligheder, der blev gjort indflytningsklare i samme periode. Det samme gør sig gældende i dag, hvor en gennemsnitlig nybygget lejlighed fra perioden mellem 2011 og 2020 rummer 14 kvadratmeter færre end sommerhusene fra samme periode.

Tidligere tiders storhed

Det er ikke første gang, at størrelsen på de danske sommerhuse runder 100 kvadratmeter. For godt 100 år siden fra 1911-2020 lød den gennemsnitlige nybyggede sommerhusstørrelse på 112 kvadratmeter – årtiet før det lød den på 116.

»For 100 år siden var sommerhuse typisk et velhaverfænomen, men sommerhuse blev mulige for mange mennesker med lavere indkomster, da der blev udstykket nye sommerhusgrunde i stort tal i 1960’erne og 1970’erne,« siger Anne-Mette Hjalager til Boliga.dk.

Blandt de sommerhuse, der for øjeblikket er til salg, og som oprindeligt så dagens lys i starten af det forrige århundrede, ligger langt de fleste på Danmarks kyster særligt i området fra Skagen til Blokhus og mellem Tisvilde og Gilleleje, mens også Bornholm huser en del af det nuværende udbud med flest år på bagen.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.