Fire spor på Århusvej, supercykelsti og letbane

Favrskov Kommune har gang i flere trafikprojekter på Århusvej og ved E45-afkørslen i Søften

Artiklens øverste billede
Fire spor på Århusvej og et kæmpe Parker og Rejs-anlæg på markerne op til industriområdet i Søften er på tegnebrættet. for at øge fremkommeligheden. Arkivfoto: Michael Wulff

Søften-Hinnerup er det største vækstområde i Favrskov, og kommunen arbejder på flere fronter med at øge fremkommeligheden på Århusvej, der er trafikbelastet fra Hinnerup til Søften-afkørslen ved E45.

Det fortalte borgmester Nils Borring, da han mandag formiddag havde besøg af transportminister Benny Engelbrecht. Ministeren er på tur rundt i kommunerne i forbindelse med vedtagelsen af Infrastrukturplan 2035, hvor særligt opgraderingen af rute 26 til motortrafikvej og sporudvidelsen af E45 har betydning for Favrskov Kommune.

Borgmesteren og ministeren var begyndt dagen i Lading for at snakke omlægning af rute 26, hvorefter de satte kursen mod pendlerpladsen ved Søften-afkørslen, hvor Nils Borring informerede ministeren om Favrskovs trafikplaner i forhold til E45.

Letbane/trængselsfri bus: Fra 2020-22 bliver der lavet en VVM-undersøgelse af linjeføring langs Århusvej for en letbane eller alternativt en trængselsfri bus, der helt eller delvist får eget tracé og er en billigere løsning end letbane. Målet er at styrke den kollektive trafik, forbedre miljøet og mindske trængslen på vejene.

Udvidelse af Århusvej: For at afhjælpe trængslen vil Favrskov Kommune gerne udvide Århusvej til fire spor på strækningen fra Damsbrovej i Hinnerup til E45. Vejudvidelsen har endnu ikke været behandlet politisk, men den er en del af de nuværende budgetdrøftelser i kommunen, fortæller borgmester Nils Borring. Projektet planlægges i samspil med letbaneprojektet og en udvidelse af cykelstien langs Århusvej til en supercykelsti.

Supercykelsti: Den eksisterende cykelsti langs Århusvej skal opgraderes til en supercykelsti med sikre krydsninger og større stibredde. Ligesom det er tilfældet med VVM-undersøgelsen, koordineres supercykelsti-projektet sammen med Aarhus Kommune.

»Der er mange i Søften og Hinnerup, der cykler på arbejde i Aarhus, blandt andet til sygehuset i Skejby,« fortalte borgmesteren ved mødet med ministeren på pendlerpladsen.

Nils Borring og transportministeren mødtes på pendlerpladsen ved Søften-afkørslen. Foto: Jeppe Rafn

Ministeren kvitterede med at oplyse, at der generelt er meget stor interesse for supercykelstier, der typisk går på tværs af kommuner og binder kommuner sammen.

Parker og Rejs-anlæg

Pendlerpladsen ved motorvejsafkørslen har udsigt til en enorm opgradering, idet det er tanken at etablere et ’Parker og Rejs-anlæg’ ved Søften-afkørslen, hvor man kan parkere sin bil og hoppe på letbanen ind mod Aarhus. Anlægget skal gøre omstigningen mellem bil og letbane mere smidig og effektiv.

Parker & Rejs-anlægget bliver et af de største i landet og det første, som får direkte adgang til motorvej E45. Her bliver plads til 1.000 biler, langtidsparkering for lastbiler, cykelparkering, en busterminal, et tankanlæg og direkte adgang til letbanen mod Aarhus og Hinnerup, oplyser Letbanen på sin hjemmeside.

Det skal understreges, at der ikke er truffet nogen endelig beslutning om at forlænge letbanen fra Aarhus Nord/Lisbjerg til Hinnerup. Som nævnt er der ved at blive lavet en VVM-undersøgelse, og finansieringen af den eventuelle letbane-udvidelse er heller ikke på plads.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.