Bil-orientering for Vivild Knækker Cancer

Igen i år inviteres der til bil-orienteringsløb til fordel for Vivild Knækker Cancer. Løbet køres fredag 27. august med start og mål ved Langhøj Idrætscenter i Vivild.
Der er åben for tilmelding fra klokken 17.30 og den første bil sendes afsted klokken 18.
Rikke Kristensen, fra Vivild Knækker Cancer, fortæller, at den omkring 30 kilometer lange rute igen i år er tilrettelagt af John Knudsen og Lars Vinther fra Djurslands Motorklub.
Der køres i to klasser. En for øvede en for dem, der ikke har helt så meget erfaring udi det at køre bilorientering.
Ruten er opbygget med små kortudklip med indtegnede punkter, der skal tilbagelægges i en bestemt rækkefølge.
På ruten er der kontrolposter, ligesom der er indlagt nogle tidskontroller, der betjenes af frivillige officials fra Djurslands Motorklub.
Undervejs er er der indlagt nogle opgaver med historiske emner fra området, der køres i.
Flere lodsejere har givet tilladelse til at man kan benyttes deres private veje og gårdspladser.