Rocklegender trodsede regnen og leverede varen

Dizzy Mizz Lizzy leverede en todelt koncert fredag nat på Småfest, hvor der både var noget til de nye og gamle fans.

Tim Christensen, Martin Nielsen og Søren Friis udgav som bandet Dizzy Mizz Lizzy deres første album helt tilbage i 1994 efter flere deltagelser og en enkelt sejr i DM i rock. Men der er ingen tvivl om, at selvom der nu står 2021 i kalenderen, så kan de tre drenge stadig levere rock i topklasse - også selvom regnen forsøgte at ødelægge den gode stemning hos de mange gæster, der var mødt op fredag nat.

Selve koncerten var delt op i to dele, der begge bød på lidt af hvert. De regn-trodsende ’smågæster’ blev først mødt af Tim Christensen, der alene uden lys startede med at spille intronummeret til bandets seneste udgivelse “Alter Echo” - nummeret “The Ricochet”. Stemningen var elektrisk, hvor folk spændt ventede på at se, hvor bandet ville føre dem hen. Hvad der ventede, da Martin Nielsen og Søren Friis gjorde Tim Christensen selskab, var en gennemspilning af “Alter Echo” fra start til slut uden et ord indimellem. Dizzy Mizz Lizzy’s album turné blev påvirket meget af sidste års restriktioner, og det var tydeligt, at bandet nu ville tage revanche med et ordentligt og ikke mindst stående publikum.

Selve musikken på den seneste udgivelse bærer præg af de følsomme og velskrevne tekster, som både Dizzy Mizz Lizzy og Tim Christensens solokarriere har været kendetegnet ved. På mange måder var det smukt bare at høre de klassiske guitar riffs over de fantastiske tekster, hvor “In Th Blood”, “The Middle” og det femdelte supernummer “Amelia” var nogle af første dels højdepunkter.

Imens de sidste toner af første halvdel blev spillet ud, forlod de tre bandmedlemmer scenen uden et ord til publikum. Det var tydeligt, at koncerten var langt fra slut, og de mange gæster blev stående og klappede for at få bandet tilbage på scenen. Og kort tid efter blev publikums bønner også hørt, da Tim Christensen straks kom ind og råbte Småfest op igen til et stort jubelbrøl. Det blev kort efter klart, at anden halvdel var begyndt - og den skulle stå på de helt store hits.

Dizzy Mizz Lizzy’s bagkatalog byder på de numre, der har skrevet dem ind i dansk rocks absolutte topklasse, og de gamle klassikere skuffede bestemt ikke. Først kom to af de største hits fra bandets 2016-udgivelse “Forward In Reverse”, “I Would If I Could But I Can’t” og “Brainless”, som gik rent ind hos smuklingene, der skrålede med på de kendte tekster. Men nattens helt store højdepunkt blev dog de helt store klassikere fra debutalbummet fra 1994, som var gemt helt til sidst.

Det fremgik tydeligt af Tim Christensen, at bandet havde glædet sig til endelig at spille på en festival med syngende, dansende og ikke mindst stående smuklinge, og de skulle nu belønnes for at trodse regnen med de helt store hits. En smuk version af “Love Is A Loser’s Game”, hvor publikum sang det meste af teksten sammen med Tim Christensen, var et af de absolutte højdepunkter i denne del af koncerten.

Herefter ville bandet “save lortet midt over” for at citere Tim Christensen, hvilket blev gjort med “Waterline”. Slutteligt kom nok den største sang fra bandet, “Silverflame”, som opsummerede hele koncerten til perfektion - en kombination af følsomme og velskrevne tekster, fantastisk guitar og rockmusik samt et veloplagt og imponeret publikum, som havde trodset regnen for at opleve rocklegenderne.

Samlet set leverede de tre drenge fra København en fremragende todelt koncert, der stod i rockens, musikkens og festens tegn. Der er ingen tvivl om, at Dizzy Mizz Lizzy anført af Tim Christensen kan fortsætte i lang tid fremover - og baseret på denne koncert må vi blot håbe, at de gør det.