Ny forstander vil have elever til at løbe for hinanden

Det er på mange måder en perfekt fodbolddag. Solen står højt på himlen, og en kølig brise fiser langs de flisebelagte stier mellem Rønde Efterskoles rødbrogede bygninger. Området ligger øde hen bortset fra en gruppe lærere, der er i fuld gang med de sidste forberedelser inden en ny årgang efterskoleelever begynder om en lille uges tid. Blandt underviserne går efterskolens nye forstander Søren Sinnbeck, og han har taktikken klar for det nye skoleår. En taktik, der trækker tråde tilbage til det han lærte som ung på Idrætshøjskolerne i Vejle og Århus.

”På højskolen var præstationen selvfølgelig vigtig, men personen bag præstationen var langt vigtigere. Det ændrede mit syn på idræt og på uddannelse, og det er noget jeg virkelig har taget med mig,” fortæller Søren Sinnbeck.

Tiden på højskolen var i det hele taget omkalfatrende for Søren. Han startede på Idrætshøjskolen i kølvandet på at have sagt farvel til en uddannelse, han ikke var klar til, og havde samtidig svært ved at finde motivationen i den sportsgren, han havde dyrket hele sit liv.

”Da jeg tog på Idrætshøjskolen i Vejle hang fodbold mig lidt ud af halsen. Samtidig var jeg måske i virkeligheden ikke helt klar til at begynde at læse,” fortæller han.

Det ændrede sig dog med det samme han begyndte på Idrætshøjskolen.

”Da jeg kom på højskole, tænkte jeg: hold kæft hvor er det fedt. Findes den her verden virkelig?” fortæller han, og kører en hånd gennem sit lyse hår, mens han uddyber.

”Det der med at zoome ud fra sit eget snævre perspektiv... Det havde jeg selvfølgelig oplevet andre steder, det var bare helt essentielt på højskolen, hvor man både sov, spiste og levede hele sit liv. Det gennemsyrede ligesom tilværelsen.”

Netop den samhørighed han oplevede på højskolen, har rodfæstet sig i ham, og har stor indflydelse på hans tanker om den gode skole i dag.

”Når man bygger gode, stærke fællesskaber op, hvor man griber hinanden, når man falder, hvor man forsøger at gøre det godt for hinanden, så kan man virkelig komme langt. Det mærkede jeg selv. Det er nogle værdier, der har sat sig i mig på en anden måde, fordi jeg gik på højskole.”

Fra højskole til efterskole

Efter højskoleopholdet startede Søren Sinnbeck på lærerseminariet. Efterfølgende har han blandt andet undervist på Idrætshøjskolen i Århus. Hans erfaring med de frie skoler er derfor i høj grad bundet op på højskolerne, og Søren er spændt på at prøve kræfter med de områder, hvor efterskolerne er helt unikke.

”På efterskolen har vi de unge mennesker et helt år. Det giver mere tid til at udvikle. Samtidig er man nok også som 15/16-årig et sted i sit liv, hvor man kan være mere usikker på nogle ting; hvor man virkelig kan rykke sig,” siger han, og fortsætter. ”Det giver os større adgang til at vise nogle gode veje for eleverne.”

Når han taler om udvikling, taler han ikke nødvendigvis om at gå fra et 7-tal til et 12-tal. Når Søren taler om udvikling, taler han i højere grad om personlig og kollektiv udvikling. Noget han håber, kan komme til udtryk på Rønde Efterskole på en anden måde, blandt andet fordi skolen ikke kun er forankret i idræt.

”Rønde Efterskole er en almen efterskole, som måske på den måde har en mere mangfoldig elevgruppe. Det med at spejle sig i nogen, der har en anden passion end en selv, eller har en anden drøm om det gode liv, det tror jeg er rigtig vigtigt,” påpeger han, og uddyber.

”Måske kommer man med en tanke om at crossfit er det fedeste i verden, og et år senere har man fundet ud af at globalt iværksætteri, og det at samle penge ind til et børnehjem i Kirgisistan er det man skal med mit liv.”

Vil lette presset på de unge

Søren Sinnbeck understreger, at det er vigtigt at have mulighed for at dygtiggøre sig, men at vi som samfund ubevidst ofte kommer til at kræve for meget af de unge. De må og kan alt under mantraet, at de ’bare skal være lykkelige,’ og det er, ifølge Søren, et kæmpe pres. Et pres de på Rønde Efterskole kan hjælpe med at lette gennem et stærkt kollektiv.

”Vi kan skabe nogle robuste fællesskaber, hvor man kan være hinandens lykkes smed, i stedet for at være sin egen; hvor man kan spejle sig i forskellige opfattelser og tanker om det gode liv,” siger han, og uddyber.

”Vi kan vise dem nogle veje, hvor verden ikke er en endeløs pulje af potentiale. Vi kan vise de unge nogle muligheder og nogle begrænsninger, og det er også fint, for så kan vi hjælpes ad med at retningsbestemme, og så kan de unge opleve hvad fællesskabet virkelig kan.”

Fællesskab på flere niveauer

For Søren Sinnbeck ligger nøglen til det gode fællesskab i den gode aflevering. På banen spiller Søren central midt. Med et glimt i øjet beskriver han sig selv som en venstrebenet elegantier, der er god i pasningsspillet. Han er dirigenten -- god til at sætte spillet op. Og den spillestil afspejler på mange måder hans tilgang til pædagogik og tilværelsen i det hele taget.

”Det handler om at lægge de gode afleveringer til hinanden, løbe for hinanden - gøre hinanden bedre. Den gode aflevering er vigtig på alle mulige måder,” understreger han med et smil på læben.

Det gode fællesskab er omdrejningspunktet for Sørens tanker om uddannelse, og han vil meget gerne vise eleverne, at fællesskab også rækker udover skolens matrikel.

”Rønde er en by i vækst, og det kunne være enormt fedt at spille ind i det. Kan vi være med til at skabe nogle nye ideer til lokalområdet og bidrage med skolens gode faciliteter, så kan vi forblive det samlingspunkt, vi også har været historisk,” siger han, og uddyber.

”Rønde Efterskole virker til at være inde i en rigtig god udvikling. Først og fremmest handler det om eleverne og om efterskolen, men jeg vil enormt gerne dyrke det at være en del af byen i endnu højere grad.”

For sin egen del går Søren, der er tidligere elitefodboldspiller, og overvejer at melde sig ind i TRIF, hvor han måske kan være med til at lægge de gode afleveringer i fremtiden.