Gamle tal spænder ben for flere studerende i Grenaa

Trods gode intentioner med udflytning af studiepladser fra regeringen kommer der i år ikke flere studerende i Grenaa, der på grund af begrænsning af optaget på it-uddannelser må afvise ansøgere. Spilvirksomhed startet i Grenaa leder forgæves efter talenter og må hyre fra udlandet. Det oplyser Dania Erhvervsakademi i en pressemeddelelse.

Artiklens øverste billede
Rektor Anders Graae Rasmussen fra Dania i Grenaa. Foto: Presse

»Hvis jeg ikke kommer ind, vil det være ret hårdt.«

Sådan forklarer Julie Tørngren Nielsen på 23 år fra Fåborg. Hun har søgt ind på studiet til datamatiker i Grenaa, der har speciale i spiludvikling, og faktisk er hun flyttet til byen i håb om at komme ind på uddannelsen.

»Jeg har ventet siden oktober på at komme ind, hvor jeg blev færdiguddannet webudvikler. Det har ikke været nemt at få job, og jeg er glad for at bo i Grenaa. Det er en dejlig by med rigtig meget liv,« fortæller Julie Tørngren Nielsen.

Men i år må 33 håbefulde unge få en kedelig besked fra Erhvervsakademi Dania i e-boks natten mellem tirsdag og onsdag, hvor alle ansøgere til videregående uddannelser får besked på, om de er kommet ind på deres it-drømmestudie. I Grenaa drejer det sig om 17 ansøgere, fordi uddannelserne for 10 år siden havde så lav beskæftigelse, at deres optag i dag er begrænset.

Stor mangel på it-ansatte

Det ærgrer rektor Anders Graae Rasmussen fra Dania i Grenaa. Både fordi regeringens en måned gamle udspil skulle sikre bedre uddannelsesmuligheder i netop de mindre byer uden for de store universitetsbyer.

Men også fordi i en undersøgelse foretaget blandt IT Branchens medlemsvirksomheder angiver over 70 procent manglen på de rette it-kompetencer som den største vækstbarriere. En analyse fra Beskæftigelsesministeriet viser tilsvarende, at 90 procent af alle it-virksomheder må begrænse produktionen, fordi de ikke kan rekruttere højtuddannede it-specialister.

»Og på den anden side må vi ikke optage de ansøgere, der faktisk vil arbejde inden for faget. Det er ærgerligt for både it-arbejdspladser, for de unge og samfundet,« fortæller rektor Anders Graae Rasmussen.

Må hyre udviklere fra udlandet

En af de lokale spilvirksomheder, der lige nu mangler programmører, er Bright Star Studio. De har for nylig solgt land i deres virtuelle spilunivers for 1,5 millioner dollars, og der ligger forudbestillinger på land for yderligere 100 millioner dollars. De søger derfor nu yderligere 15 medarbejdere til de to kontorer i København og Aarhus. Men det har vist sig at være sværere, end COO og rekrutteringsansvarlig Sven Arnarsson havde regnet med.

»Vi har i dag 37 ansatte, og af dem bor 20 i Danmark. Resten af vores team arbejder remote fra Canada, USA, Rumænien samt andre steder, fordi vi ikke kan finde dem i Danmark. Vi ser selvfølgelig helst, at vi får medarbejdere inhouse i Danmark, så vi kan bygge en stærk kultur op her, men det er ikke nemt, når de er så svære at finde,« siger Sven Arnarsson, der alene i denne måned har ansat fire nye medarbejdere.

»Jeg vidste, det ville være svært at finde disse folk, men jeg vidste ikke, det ville være så svært. Vi føler ikke, der er fokus nok på at uddanne spiludviklere inden for det kodesprog. Samtidig fortæller det meget om, hvilket politisk klima vi oplever inden for spiludvikling, at der heller ikke optages de, der er brug for,« forklarer Sven Arnarsson fra Bright Star Studio.

Kig på fremtidens behov

Desværre er billedet fra spilvirksomheden ikke ukendt eller nyt, fortæller Mette Lundberg, der er direktør for politik ved arbejdsgiverorganisationen IT Branchen. I dag mangler der 7.500 it-folk, og en fremskrivning viser, at vi snart vil mangle 22.000 (2030). Det betyder, at danske virksomheder hver eneste dag siger nej til ordrer. Samtidigt går unge mennesker glip af spændende og velbetalte jobs.

»Der er en kæmpe it-job-fest i gang på arbejdsmarkedet, og der er brug for at få flere unge med til festen - ikke for at afvise dem ved døren,« siger Mette Lundager fra IT Branchen.

Hun efterlyser en anden form for dimensionering, hvor man i stedet tager udgangspunkt i fremskrivninger end gamle tal.

»Det giver god mening, at vi som samfund ikke vil uddanne til arbejdsløshed og derfor kigger på historiske ledighedstal. Men på områder som it, hvor udviklingen går hurtigt og kun en vej, bør vi kigge mere frem end tilbage. Ser man generelt på it-uddannelserne, så må virksomhederne allerede i dag kæmpe om de nyuddannede unge, og det tegner kun til at blive værre. Derfor er der også brug for at skabe pladser nok til alle de unge, der gerne vil tage en af de efterspurgte it-uddannelser,« forklarer Mette Lundberg fra IT Branchen.

Tilbage i Grenaa sidder Julie Tørngren Nielsen og kan glæde sig over at være blandt de heldige ansøgere, der er kommet ind.

»Jeg har altid elsket videospil, og da jeg så var til studiepraktik, følte jeg hurtigt, at jeg havde kendt de andre længere tid, fordi vi kunne åbne os op for hinanden og være os selv. Vores hobbyer var ikke mærkelige eller nørdede. Alle passede ind,« smiler Julie Tørngren Nielsen.

Hver tredje it-studerende i Danmark læser på et erhvervsakademi.

sas

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.