Ungt par fra Aarhus vil flytte til København i en ombygget autocamper

Kæresteparret Malene Fredslund Løkke og Aske Frederiksen har renoveret en 30 år gammel autocamper, som de har planer om at flytte til København i. De drømmer om at inspirere andre til at tage nogle chancer og få lidt eventyr ind i hverdagen.

Artiklens øverste billede
Malene Fredslund Løkke og Aske Frederiksen købte den 30 år gamle Peugeot autocamper tilbage i februar. Foto: Privat

Vi nærmer os så småt højsæsonen for unge mennesker, som flytter fra by til by for at starte på en uddannelse. For et ungt par fra Aarhus kommer det dog til at ske på en lidt utraditionel måde, når de til august rykker til København for at studere.

Kæresteparret Malene Fredslund Løkke på 26 og Aske Frederiksen på 29 købte tilbage i februar en 30 år gammel Peugeot autocamper, som de nu drømmer om at gøre til deres hjem i det københavnske.

»Der var ingen af os, der havde den store drøm om at komme til København. Mest på grund af boligsituationen og priserne. Og så havde vi forelsket os lidt i projekttilværelsen, hvor man rejser på alternative måder og prøver nogle ting af. Vi drømte om at prøve noget lidt utraditionelt. Få lidt flere benspænd og sjove udfordringer i hverdagen. Sådan noget som rindende vand og gode toiletforhold tager man nemt for givet. Der er noget magisk i at gøre det at finde et gratis bad til en succesoplevelse,« siger Malene Fredslund Løkke.

Uventet udfordring

Aske Frederiksen har en båd med sin bror, og det var oprindeligt parrets plan at bo i den. De måtte dog hurtigt sande, at den drøm var lidt af en dødssejler, da der er opstået enorm rift om bådpladserne under corona.

Parret faldt i snak med nogle andre, som havde prøvet at bo i en autocamper. De besluttede selv at kigge nærmere på det, og kort efter fandt de en autocamper til en rimelig pris. Også markedet for brugte autocampere har været varmt under corona, og parret besluttede sig derfor for at slå til med det samme.

Tilbage i 2019 renoverede parret en varevogn, som de i fire måneder kørte Sydeuropa tynd i. Det var bl.a. inspireret af andre, som havde lavet lignende projekter og delt det på de sociale medier. Parret havde derfor en vis erfaring med at ombygge køretøjer. Aske Frederiksens tømrerbaggrund har også gjort det en del lettere. Alligevel blev forløbet med den gamle autocamper noget hårdere, end de havde forventet.

»Den bil, vi købte, viste sig så at være helt gennemfugtig bagtil, hvilket vi ikke havde opdaget, fordi beslutningen skulle tages så hurtigt. Siden februar har vi brugt det meste af tiden på at bygge bagenden op fra ny. Det har der været mange arbejdstimer i. Det er først de sidste måneder, at vi har kunnet fokusere på, hvordan vi gerne vil bo i den. Men det har været en helt vildt lærerig proces. Især for mig, der startede lidt med 10 tommelfingre. Og så har det bare været helt vildt fedt at have et projekt sammen som par under corona,« siger Malene Fredslund Løkke.

»Naivt projekt«

Nu står parrets rullende hjem klar, men det betyder ikke, at de er kommet helt i hus. Parret mangler nemlig stadig at finde ud af, hvor de kan have deres hjem holdende.

De kunne godt tænke sig at bo et lidt utraditionelt sted, og parret er derfor i gang med at tage kontakt til forskellige havne og en masse andre steder, for at finde et sted, de kan få lov til at holde.

»Det kan virke som et lidt naivt projekt. Den reaktion får vi også nogle gange fra folk. Men vi kunne godt tænke os at vise, at det godt kan lade sig gøre,« siger Malene Fredslund Løkke.

Drømmer om at inspirere

Parret har en konto på det sociale medie Instagram, hvor de jævnligt kommer med opdateringer fra deres projekt, så alle interesserede kan følge med. Her går de under navnet ”unconvantional_dk”. De håber på, at de på den måde kan være med til at inspirere andre.

»Jeg kan fornemme på nogle af mine venner og bekendte, som begynder at blive færdiguddannede, at de har nogle meget klassiske idéer om, hvad det næste skridt er. Vi vil gerne vise, at man kan få helt vildt meget eventyr ind i hverdagen, hvis man tør tage nogle chancer. Vi ønsker ikke nødvendigvis, at folk skal bo i en autocamper. Men vi vil gerne inspirere til refleksion over, hvad det gode liv er. At man nogle gange stopper op og mærker efter i stedet for bare at følge med strømmen,« siger Malene Fredslund Løkke.

Hvis man går med en drøm, som minder om parrets, har Malene Fredslund Løkke et par råd til, hvordan man kommer i gang.

»Først og fremmest skal man bare tage kontakt til nogle af dem, man henter inspiration fra på de sociale medier. Det er et super givende miljø, og det har vi også selv gjort brug af. Måske kan man få lov til at komme med på tur, eller få lov til at låne en autocamper af nogen for at prøve det af. Ellers er det som med så mange andre ting. Nogle gange skal man bare kaste sig ud i det. Havde vi vidst at denne her autocamper var så fugtig, så havde vi nok ikke gjort det. Men nu har det bare været et mega fedt projekt, og det føles som en kæmpe succes.«

Det taler Aarhus om lige nu. Modtag vores daglige nyhedsbreve for at blive opdateret på de væsentligste nyheder. Klik her, indtast din mailadresse, find Aarhus på listen og tilmeld dig.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.