Hvad skal 'barnet' hedde? Poul, Syrebybadet eller Bybadet...
Der er rigtig mange holdninger til, hvad de nye badefaciliteter ved Kulturhuset i Skanderborg skal hedde. Der er dog to favoritter.

Det er væltet ind med kommentarer på de sociale medier og i UgeBladets indbakke og postkasse med forslag til, hvad den nye ’badeanstalt’ midt i Skanderborg skal hedde. Og tak for dem.
Det er Skanderborg Kommune, der skal finde på et navn til de nye faciliteter, men spørger man UgeBladets læsere, er der to favoritter: Bybadet og Kulturbadet. De to navne går nemlig igen rigtig mange gange.
Der er kommet et mindre hav af forskellige navneforslag. Som skrevet er det kommunen, der skal findes på navnet, men et forsigtigt bud herfra er, at badet hverken kommer til at hedde Poul eller Allan, som det ellers er blevet foreslået. Og ja, det var Poul og Allan...
Blandt argumenterne for at kalde badet for Bybadet er, at Søbadet ligger i en skov. Hvorfor et bad, der ligger midt i en by, bør kaldes Bybadet.
Et par læsere har trukket historiekortet og foreslået Dronning Dagmar badet. Andre har trukket ’surekortet’ og foreslår Fiasko eller Frås. Også Syrebybadet er forslået, men den begrundelse, at det nye bad ligger, hvor Bloms fabrikkers støberigrund tidligere lå.