Grimfest 2021 er slut: Musik, nærvær og væltede hegn

Tre dage med musik, nærvær, øl, dans og regn kulminerede på festivalens sidste dag, lørdag, hvor hegnet, der skilte de 2.000 gæster ad, blev væltet.

Artiklens øverste billede
Grimfest havde plads til 2.000 gæster, der var delt op i to sektioner. Foto: Helle Arensbak

31. juli klokken 00.00 blev coronaens restriktioner lempet, og dette blev markeret på festivalpladsen på Grimfest:

»Alle hegnsvagter havde fået sakse til at klippe strips mellem hvert hegn. Og da konferencieren så gjorde opmærksom på, at nu er klokken tolv, klippede de båndene og fjernede alle de hegn, der skilte gæsterne ad. Det var orkestreret, så der var styr på det. Det skulle gå smooth, og så skulle alle bare være frie,« fortæller Silja Ørnstedt, arrangør og kommunikationsansvarlig for Grimfest.

Den grimme oplevelse

Inden da var de mange gæster opdelt i to grupper, de gule armbånd og de grønne. Men efter midnat var farverne ligegyldige. På trods af restriktionerne, der havde ændret en del ved festivalens opbygning, havde arrangører og frivillige et fast mål for øje, som skulle være styrende for deres måde at løse restriktionernes begrænsninger.

På grund af corona er det længe siden, at danskerne har været på festival. Foto: Helle Arensbak

»Da vi sad med planlægningen, havde vi størst fokus på, at alle gæster skulle have den grimme oplevelse. Selv hvis man kun var der i én dag, skulle man have en Grimfest, som man plejede at få,« fortsætter Silja Ørnstedt.

Folk var bare så glade. Det var utroligt med den her følelse af at få lov til at gå omkring hinanden igen, stå og opleve live-musik, hoppe mellem hinanden og stå i en bar

Arrangør og kommunikationsansvarlig, Silja Ørnstedt.

For at sikre den grimme oplevelse havde arrangørerne sørget for nye zoner, hvor gæsterne kunne bevæge sig hen for ikke at føle sig begrænsede. For eksempel Undergrim, et skovstykke med lys i træerne, stole i rundkredse og træstubbe fulde af nedhamrede søm. Derudover skiftede de gule og de grønne pladser i løbet af dagene, så ingen følte sig snydt for musik i første række.

Hverken regn eller coronarestriktioner kunne holde glæden væk fra festivalspladsen Foto: Helle Arensbak

En savnet fest

Dette er Grimfests 17. runde på Grimhøjgaard, siden festivalen så dagens lys i 2004. På grund af corona blev festivalen – som så meget andet – sat på hold sidste år, og denne pause kunne man mærke på publikum:

»Folk var bare så glade. Det var utroligt med den her følelse af at få lov til at gå omkring hinanden igen, stå og opleve live-musik, hoppe mellem hinanden og stå i en bar,« siger Silja Ørnstedt og fortsætter.

Arrangør og kommunikationsansvarlig, Silja Ørnstedt. Foto: Marie Ravn

»Der var også en, der kom hen og sagde ”det er som at leve igen!”. Det var så sødt, og jeg tror, det var den følelse, de fleste havde. Følelsen har jo næsten været surrealistisk, men på den virkelig fede måde. Så vi er meget, meget tilfredse med, hvordan det kom til at gå.«

Flere grimme sager i kalenderen

Sidste år startede folkene bag Grimfest De Grimmeste Aftener, hvor 500 mennesker kunne høre musik sammen under åben himmel. Konceptet blev en stor succes. Efter en vinterpause fortsatte De Grimmeste Aftener, så hvis man ikke selv oplevede Grimfest eller blot hungrer efter mere musik i grønne omgivelser, kan dette nås i august og september, hvor blandt andre Michael Falch og Magtens Korridorer kigger forbi.

Foto: Helle Arensbak
Simon Kvamm og Hugorm spillede til Grimfest lørdag aften. Foto: Helle Arensbak

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.