Prinsens Musikkorps ’kommer tilbage’

Musikkorpset spiller friluftskoncert fredag 13. august på Torvet i Ebeltoft.

Artiklens øverste billede

Den årlige friluftskoncert på Torvet i Ebeltoft med det populære og velspillende militærorkester Prinsens Musikkorps genoptages nu efter corona-aflysningen sidste år. Det sker fredag 13. august, hvor Musikkorpset giver offentlig koncert kl. 11-12 på Torvet i Ebeltoft.

Det er i år 13. gang, at Ebeltoft Handelsstandsforening, Vaabenbrødreforeningen for Ebeltoft og Omegn og Ebeltoft Marineforening i fællesskab arrangerer koncerten. Til og med 2006 afholdtes koncerterne i et samarbejde mellem Musikkorpset og daværende Ebeltoft Kommune. Dengang var Musikkorpsets ’betaling’ en let frokost i kantinen på Rådhuset efter koncerten. Dette samarbejde sluttede i forbindelse med kommunesammenlægtningen i 2007. I 2008 tog de tre foreninger sagen op og fik koncerterne genoplivet i et lige så godt samarbejde med Musikkorpset. Også i dag er ’betalingen’ en let frokost til musikerne efter koncerten. Nu blot i Marinestuen.

Fra march til rock

Prinsens Musikkorps har et meget varierende repertoire, spændende fra militærmusik og marcher til pop, rock, jazz, skønsange og beat til operette- og musical-melodier. Altid til stor glæde for deres tilhørere i hele det midt- og nordjyske område, som er Musikkorpsets dækningsområde.

Forsvaret har to andre musikkorps; Slesvigske Musikkorps, der dækker det sydlige Jylland og Fyn og Livgardens Musikkorps, der dækker Sjælland og de sydlige Øer. Herudover har Forsvaret det i Ebeltoft så velkendte Søværnets Tamburkorps.

Oprindeligt var Musikkorpset administrativt underlagt Prinsens Livregiment og hed da Prinsens Livregiments Musikkorps. I forbindelse med nedlægningen af Prinsens Livregiment ændredes navnet til det nuværende, og musikkorpset blev administrativt underlagt Jyske Dragonregiment i Holstebro, men holdt fysisk stadig til i sin smukke øvelsesbygning på Skive kaserne. Sidste år blev musikkorpset efter eget ønske administrativt underlagt Flyvevåbenet. Men det gælder kun det administrative tilhørsforhold. Navnet er stadig det samme, uniformerne er stadig de samme og fremfor alt, så er repertoiret også stadig det samme. Musikkorpset holder fortsat fysisk til i øvebygningen på Skive kaserne.

Erfaringsmæssigt kommer der flere tilhørere, end der er opstillede stole til. Så hvis man vil sikre sig mod at være henvist til en ståplads, kan det anbefales selv at medbringe en klapstol eller lignende.

gs

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.