På et gådefuldt spor af en nazist

Med et kort, gamle artikler, sange, en ’nipnapper’ og en række billeder er vi på jagt efter Dr. Peters og hans liste med navne på danske modstandsfolk. Modstandsbevægelsen har jagtet nazisympatisøren i lang tid. Det har de for Dr. Peters er skyld i, at danskere er blevet overdraget til besættelsesmagten, og at den illegale flugtrute fra Grenaa til Sverige er blevet trevlet op.

Ingen har kunnet spore ham, så nu har modstandsbevægelsen sat sin lid til, at en umage gruppe bestående af Frederik, Heidi, Poul-Bjarne, Karen og undertegnet kan knække koden.

Og koder og gåder får vi rig mulighed til at løse i gådejagten ”Dr. Peters’ liste”, som er en gådejagt Museum Østjylland i Grenaa og spilfirmaet HV?M står bag.

»Vi gravede i det sidste år og fandt frem til Dr. Peters - eller Olaf Christian Quist - som er en rigtig person og tænkte, der har vi historien. Og så begyndte vi at researche i samarbejde med Grenaa Egensarkiv og Museum Østjylland, hvor vi senere gik rundt med vores gådedesigner ved de steder, vi synes var vigtige,« fortæller Søren Østergård Madsen, der er historiker og medejer af spilfirmaet HV?M.

Sikre på at tage fejl

Vores gruppe er på jagt efter denne Dr. Peters og hans liste i Grenaa. Optimismen og selvsikkerheden er stor. Parret Heidi og Frederik Nicolajsen har taget Frederiks forældre, Karen og Poul-Bjarne med. Til sammen har gruppen boet adskillelige år i Grenaa og kender byen indgående. Det er med andre ord blot et spørgsmål om, hvor hurtigt gåderne rundt i byen nu skal løses.

Men så let kommer det på ingen måde til at gå. Allerede ved første gåde vælger vi at bruge udelukkelsesmetoden til at regne et koordinat ud fra symbolerne på Grenaas byvåben i stedet for grundigt at læse og forstå gåden.

»Det må være krydset ved E5, vi skal hen til,« er den sikre og hurtige konklusion. Herfra og resten af jagten bliver det en gennemgående erfaring, vi lærer på den hårde måde, at så snart vi er sikre på noget, så er det eneste, vi i virkeligheden kan være sikre på, det er; at vi nok har taget fejl.

»Det er lidt trial and error,« siger Frederik på et tidspunkt. Og sådan løser vi flere gåder ved at gå et skridt tilbage og to frem.

På et tidspunkt får vi at vide, at Dr. Peters er blevet set ved remisen. Vi kan på kortet se den ligger ved nogle jernbanespor. Vi drager igen en hurtig konklusion og tager hen mod Letbane-stationen. Her skal vi på togplanen finde stoppet inden Ryomgård og trække nogle bogstaver fra stationsnavnet for at finde frem til et kodeord, vi skal bruge senere.

Men noget går ikke op. De bogstaver vi skal trække fra, findes hverken i Thorsager eller Kolind. Vi går hele vejen rundt om stationen for at finde en hemmelig togplan - men uden held. Hvad pokker er der galt, tænker vi og ender til sidst efter længere tids forgæves afsøgning af området med at ringe efter hjælp fra Søren Hoffmann, som har været med til at udvikle gådejagten.

»Hvad laver I ved Letbanen?« kan man høre Søren sige fra telefonens højtaler med en meget overbevisende undren. Hvis han er i gang med at lave en joke og følge sætningen op med et »ej, jeg laver bare sjov, I er på rette vej,« så er det voldsomt overbevisende skuespil, vi er de lyttende vidner til. Men det er det ikke. Det eneste, der er overbevisende nu er vores evne til at forregne os.

Som de historiekyndige måske ved, så var der ikke en Letbane i Grenaa i 1940, og efter vi kigger på kortet igen, kan vi se, at vi er gået helt forkert.

Uden at ville røbe for meget af turen, lykkedes vi til sidst - lidt over fire timer efter vi selvsikkert tog fra Museum Østjyllands - med at finde Dr. Peters liste nede på havnen i Grenaa. Og her virker det som om, vi selv har skabt historie. For ingen andre, vi har hørt om, har brugt så lang tid som os. For de fleste klarer jagten på 2-2,5 time efter sigende.

Historien ind under huden

Men hvad er dommen så ovenpå fire timers gådeløsning pakket ind i historiefortælling, motion og sightseeing i Grenaa?

»Jeg synes, det var sjovt, og det var også udfordrende for vores måde at tænke på,« siger Karen Nørholm, og de andre er enige.

»Og man skal passe på det, man tror er logik, for det kan godt lede en på afveje,« supplerer Poul-Bjarne Andersen. Her er konklusionen, at det store kendskab til byen muligvis har været en svaghed, i det vi har troet, vi har kunnet skærer genveje nogle steder.

Til gengæld har vi bemærket, at vi rent faktisk har forholdt os til de historiske fakta, som gådejagten har båret med sig, og vi er blevet overrasket og forundret over, hvor meget der rent faktisk skete i Grenaa under besættelsen.

»Det at man går rundt i det her til hverdag og ikke tænker over den historie, der ligger bag, det synes jeg er interessant. Jeg tror, hvis man skulle lære om den historie her i en skoletime, så vil man have glemt det, når man bliver gammel. Men det her, tror jeg ikke man glemmer. Det kommer ind under huden på en anden måde med historiefortællingen og gåderne,« siger Frederik Nicolajsen.

»Og så er det også bare en anden måde at være sammen på,« tilføjer Heidi Nicolajsen.

Så en anbefaling værdigt?

»Absolut! Det er en sjov måde at opleve byen på og samtidig få noget historie på,« lyder konklusionen fra Karen Nørholm, og de andre stemmer i.

Hvis man selv skulle få lyst til at give sig i kast med en anderledes tur rundt i Grenaa og gådejagten ”Dr. Peters’ liste”, så kan man forsøge at fange Dr. Peters helt frem til efterårsferien.