Naturskøn oase i Nimtoftes udkant på 35. år

Arkitekten, forfatteren og polyhistoren Knud Simonsen etablerede Djurs Hytteby & Camping i 1986 på en plet i Nimtofte valgt med udsøgt omhu.

Artiklens øverste billede
Knud Simonsen foran en af de 13 hytter, som han har ladet opføre i Djurs Hytteby & Camping . Alle fotos: Lars Norman Thomsen

»Fremragende campingplads, hvis man er til god, gammeldags camping. Der er gode faciliteter, fx flere toiletter/køkken/badbygninger, swimmingpool, kort afstand til strøm og vand, gode oplyste stier når det er mørkt.«

Her fandt jeg en storslået natur med nåleskov og løvskov, og her her har Mølleåen sit leje, et af Danmarks reneste vandløb

Knud Simonsen

»Pladsen ligger helt idyllisk inde i en gammel skov, hvor man både kan få plads under træer, i solen eller på mere åbne områder. Der er fastliggere, men ikke så mange og slet ikke med store, moderne campingvogne.«

Vandet i swimmingpoolen i baggrunden opvarmes af et 60 kvadratmeter stort solvarmeanlæg.

Sådan lyder et par af de positive anmeldelser på hjemmesiden https://dk.trustpilot.com/ om Djurs Hytteby & Camping, som arkitekten, forfatteren og polyhistoren Knud Simonsen, Ugelbølle, etablerede i 1986 sekunderet af sin kone Hanne i udkanten af Nimtofte, kun 2 km fra Djurs Sommerland.

På en skøn og varm sommerdag i en tidlig morgenstund, hvor pladsen er ved at vågne og enkelte gæster sidder og misser med øjnene i solen, fornemmer man naturen i al dens skønhed.

»Jeg valgte i sin tid stedet med stor omhu,« fortæller Knud Simonsen, 71.

»Her fandt jeg lige netop, det jeg søgte og blev bjergtaget af, en storslået natur med nåleskov og løvskov, og her har Mølleåen sit leje, et af Danmarks reneste vandløb.«

Hver dag klokken 17 i højsæsonen kører stedets eget lille tog ad den gamle Gjerrildbane, som gik ind i 1956.

Eldorado for dyrene

Når man i dag hører Alternativister og ligesindede tale om vigtigheden af at bevare biodiversitet, respektere naturens orden og at vi mennesker skal indgå i naturens kredsløb, så bør de kigge forbi Djurs Hytteby & Camping.

Her kan de få syn for sagn.

Fodboldbanen er hjemsted for drabelige kampe i løbet af sommeren. Somme tider bliver gæsterne enige om at afvikle deciderede landskampe.

»Jeg har ryddet en del skov for at få plads til hytter og campister. Efterfølgende har jeg plantet 14.000 træer,« forklarer Knud Simonsen, mens vi skridter området af efter en god gang davre i den dejlige træhytte, der er hjemsted for Hanne og Knud Simonsen i højsæsonen - fra påsken og til efterårsferien.

»I det lave område, der er naturbeskyttet, har der ifølge gamle kort været en sø. Jeg har flyttet 7.000 kubikmeter jord, og søen er dermed retableret og fungerer nu som fiskesø. Gæsterne kan benytte jollen, når de ønsker det.«

Området er med tiden blevet et eldorado for alverdens dyr, som her kan finde føde og en base for et godt dyreliv.

»Der er et rigt dyreliv med rådyr, harer og egern - både det brune og det sorte. Hertil kommer et rigt fugleliv. For eksempel har vi de sidste par år haft den ret sjældne isfugl på besøg,« fortæller Knud Simonsen stolt.

Han har lavet tre foderborde på hver 5 kvadratmeter, så dyrene kan fodres i den allerkoldeste tid. Det vægter Knud Simonsen højt i respekt for dyrenes ve og vel, selv om det ikke er politisk korrekt og et indgreb i naturens kredsløb. Det vender vi tilbage til.

Bæredygtighed

Knud Simonsen har altid holdt i hævd, at Djurs Hytteby & Camping ikke bare skal være et tivoli på kommercialismens alter. Nok driver han forretning, men i respekt for gæster og omgivelser.

Fodboldbanen er hjemsted for drabelige kampe i løbet af sommeren. Somme tider bliver gæsterne enige om at afvikle deciderede landskampe.

»Mange af vores gæster er kommet her i mange år, fordi de vægter den ro og den natur, som de oplever her, meget højt. Nogle bruger Djurs Hytteby & Camping som base til at køre ud i dagtimerne og bese de mange herligheder, som Djursland er så rig på. Vi har mange såkaldte oplevelsesturister, og de bliver flere og flere. Andre bor her et par dage og tager i Djurs Sommerland, før de drager videre.«

To varmepumper og et 60 kvadratmeter stort solvarmeanlæg leverer en stor del af energien til pladsen.

Solvarmeanlægget sørger for varmt vand til swimmingpoolen..

»Vi satser på bæredygtighed, som du kan se,« smiler Knud Simonsen.

Samtlige huse er opført i træ. Knud Simonsen har sit eget lille savværk. Det forvisses man om på en rundtur med mester selv som guide.

I løbet af sommeren arrangeres der forskellige aktiviteter for gæsterne i form af bålaftener, vinsmagning, bankospil, byvandring, bogcafé og fodboldkampe på boldbanen, hvor den sommetider står på landskampe mellem de forskellige nationaliteter, primært danskere, nordmænd og svenskere, der kommer i højsæsonen, når Corona ikke har overtaget.

Kl. 17 kører det lille tog

Djurs Hytteby & Camping var indtil 1956 gennemskåret af Gjerrildbanen.

Fra 1911 var Gjerrildbanen en livline gennem det nordøstlige Djursland. Toget erstattede de langsomme hestevogne, og indbyggerne fik nye muligheder for at rejse lokalt eller videre ud i landet.

Flere generationer af unge rejste dagligt til Ryomgård for at få undervisning på byens private realskole, Ryomgård Realskole. Gjerrild-Grisen hed toget, når det fragtede eleverne frem og tilbage.

Banens godstrafik gav nye muligheder, og flere byer skylder Gjerrildbanen sin eksistens.

Gjerrildbanens sidste tog kørte i juni 1956, men Djurs Hytteby & Camping har ikke glemt fortiden. Hver dag i højsæsonen kører stedets eget lille tog på banestrækningen med afgang klokken 17.

Forfatteren

For Knud Simonsen er Djurs Hytteby & Camping også en oase - uden for sæsonen. Her finder forfatteren Knud Simonsen roen til at skrive sine romaner over længere stræk.

Hans efterhånden omfattende forfatterskab begyndte i 2005 med romanen »Stenbo«, og siden er det gået slag i slag.

Han kan sin historie, hans research er solid, han leger med sine personer og flytter dem, som var de tinsoldater, og hans pen er indiskutabelt knivskarp, ja nærmest sylespids. Man kluklér under læsningen. Nye læsere kan passende begynde med romanen »Tilstandsrapport«, hvor det er lokale personer og forhold i Syddjurs som får deres bekomst. Man nikker genkendende til en direktør med planer om et golf- og feriecenter og en flok begejstrede og lobhudlende politikere i hans kølvand.

Knud Simonsen, der født i Nordjylland, kan ikke udstå politisk korrekthed, kyssende og krammende politikere, leflende embedsmænd og de flade panders parade. Det giver ham migræne.

Politisk har han i en yngre udgave været forbi hedengangne størrelser som Arne Sørensens Dansk Samling og Knud Kristensens De Uafhængige. De er for længst døde og begravet og kendes nu kun af politiske feinschmeckere.

»Som arkitektstuderende var jeg kun til foreningen Dansk Samling og ikke De Uafhængige, på det tidspunkt var De Uafhængige nedlagt.«

»Da jeg læste , var de fleste af mine medstuderende kommunister og venstreorienterede. Det var ikke til at holde ud, og derfor involverede jeg mig i partiet De Uafhængige uden, at der kom ret meget ud af det, men jeg fik da markeret et andet standpunkt og vist, at jeg turde gå imod de på bjerget herskende meninger.«

Knud Simonsen sætter sin hat, som han vil i bogstaveligste forstand uden, at det bringer ham på gyngende grund. Han sætter ikke sit lys under en skæppe og har heller ikke grund til det.

Han er heldigvis som Kumbels (Piet Heins) lille kat på vejen - sgu’ sin egen.

Det afspejles også i ideologien og tankerne bag den 35 år gamle Djurs Hytteby & Camping.







Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.