Sidste chance for gratis sejlads på Randers Fjord
Gående, cyklende og handicapbiler kan indtil 1. august gratis komme med Udbyhøj Kabelfærge og Mellerup-Voer færgeruten.
I en pressemeddelelse oplyser Randers Fjords Færgefart, at sommertilbuddet, der giver gratis sejlads for gående, cyklister og handicapbiler på Udbyhøj Kabelfærge og Mellerup-Voer færgeruten, går ind i sin sidste weekend og afsluttes 1. august, som er sidste dag for tilbuddet.
Og mange har allerede benyttet sig af tilbuddet. Belægningstallene for færgerne har stort set været på niveau med 2020 ,hvor færgerne i juli måned havde 28.000 gæster, heraf 7700 gæster der benyttede gratis-tilbuddet.
Her forventer Randers Fjords Færgefart at komme på mindst samme antal i år med tre tilbuds dage tilbage.