Torben fra Hadsten begyndte at skrive roman i 2005: NU udkommer den

Torben Otto Jensen, Hadsten, udgiver sin første skønlitterære roman

Artiklens øverste billede
Torben Otto Jensen og hans hustru bor med en smuk udsigt over naturen.. Foto: Anette Bonde.

Torben Otto Jensen, Hadsten, begyndte som 60-årig at skrive på sin roman, ’Inspiration’, i 2005. Et travlt job betød, at han lagde den på hylden indtil for nogle år siden, hvor han fik skrevet endnu et par kapitler . Da der under corona-nedlukningen var mere end god tid til det meste, gjorde han den færdig. Nu er den snart på gaden, og han debuterer således som skønlitterær forfatter i en alder af 76.

’Inspiration’ udkommer fra Forlaget mellemgaard mandag 23. august. Det markeres ved en bogsignering hos Bogormen i Hadsten i den efterfølgende weekend, og i starten af september præsenteres bogen på Hadsten Bibliotek.

Inspireret af sang

Torben Otto Jensen har sunget i kor i mange år, og kender et hav af sange. Det er derfor måske ikke så underligt, at plottet i bogen er inspireret af en sangtekst. I Harald Bergstedts ’Adelheide von Fürstenfelsen’ optræder et manuskript, der sælges på auktion, og i ’Inspiration’ får hovedpersonen manuskriptet i besiddelse og bruger det som grundlag for sin nye bog. Det giver anledning til en masse ting, der hver især afføder nye hændelser, som hovedpersonen ikke kan håndtere.

Torben Otto Jensen betegner selv handlingen som ren og skær spænding og underholdning.

»Det er en række af hændelser, og der er romantik, erotik, et biluheld med dødelig udgang, et par drab, lidt vold med døden til følge - intet dybsindigt eller et mysterie, der skal løses,« forklarer han med et glimt i øjet.

Handlingen foregår i Aarhus.

Forlaget vil ha’ mere

Torben Otto Jensen henvendte sig til en halv snes forlag, inden han fik et ja fra Forlaget mellemgaard på Fyn. Redaktøren meldte blandt andet, at bogen er bygget godt op og er mægtig underholdende med et godt plot.

Det viste sig at være en god alliance, idet Forlaget mellemgaard har opmuntret Torben Otto Jensen til at gå i gang med en opfølger til bogen. Og da man fik nys om, at han har hele to noveller liggende i skuffen, var man også klar til at udgive dem i bogform, blot Torben Otto Jensen skrev yderligere fire-fem noveller. Selv er han dog lidt mere forbeholden.

»Altså lige nu er der tørke, så hvordan jeg skal skrive yderligere fem noveller, er svært at se.«

Inspirationen til én af novellerne fik han fra sin bilnøgle, der førte til novellen ’Nøgle til mord’. Måske har den netop afsluttede ferie på Island alligevel givet ham inspiration til endnu en novelle. Han og hans hustru besøgte blandt andet den varme, svovlduftende sø ved Myvatn.

»Det tror jeg, at jeg kan bruge til et eller andet, måske skaffe et lig af vejen i en snæver vending. Jeg skal bare regne ud, hvordan jeg får det til at blive dernede længe nok.«

Faglitteratur på CV’et

Torben Otto Jensen er ingen novice som forfatter. Tidligere har det dog udelukkende været faglitteratur fra hans hånd, blandt andet en bog for Miljøstyrelsen om miljøledelse indenfor vandforsyningen. Derudover et del faglige artikler, ligeledes om miljøledelse.

Han er uddannet civilingeniør indenfor byggeri og har arbejdet i byggeindustrien, KTAS, med IT i Østeuropa, som virksomhedskonsulent indenfor revisionsbranchen, blandt andet med miljørevision som område. De seneste 20 år på arbejdsmarkedet drev han selvstændigt konsulentfirma, ’Environ Management & Audit’ med Det Norske Veritas (DNV) som sin største kunde.

Han er født i Søborg og hans hustru er fra Randers. Efter at de blev gift boede de i Albertslund i 21 år, derefter flyttede de til Hjortshøj, hvor de boede i fem år. Siden 1996 har de boet i Hadsten, omgivet af gode naboer, tæt på gode venner, fritidsinteresser etc.

»Naturnært og med en fantastisk udsigt. Vi sagde til hinanden, da vi flyttede ind, at her skal vi enten bæres eller smides ud.«

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.