Gammel Estrup reddet af fonde: Får udbedret massive fugtskader i kælderen
En række fonde har sikret, at herregårdsmuseet kan komme i gang med at løse de fugtproblemer, som de senere år har truet bygningens eksistens.

Det er ikke lang tid siden A.P. Møllers Fond sikrede taget, og nu har en række andre fonde også sørget for at sikre kælderen. Så nu kan Gammel Estrup Danmarks Herregårdsmuseum påbegynde udbedring af de massive fugtproblemer, der igennem de senere år har truet selve bygningens eksistens.
Den gamle hovedbygning på Gammel Estrup har gennem længere tid været truet på grund af klimaproblemer i kælderen under sydfløjen, og fugten er begyndt at trænge op i rummene højere oppe i bygningen.
Det er derfor med stor lettelse, at man på museet nu kan påbegynde arbejdet med at klimasikre kælderen:
»Fugt trænger op gennem murene, og vi kan nu se store fugtskjolder på væggene, blandt andet i herregårdskapellet i stueetagen. Vi har længe været bevidste om problemet og meget bekymrede for, hvor meget skade det kunne gøre – både på den korte og den lange bane – men vi har desværre ikke penge i vores almindelige drift til vedligeholdelsesarbejde af den størrelse. De sidste to år har vi derfor kæmpet for at skaffe midler til at gå i gang med arbejdet. Jeg blev derfor helt utrolig glad, da det endelig lykkedes os at nå i mål her i sommeren 2021,« udtaler museumsdirektør Britta Andersen i en pressemeddelelse.
Hun fortæller at fondene, der har muliggjort arbejdet med kælderen, er CAC Fonden, Augustinus Fonden, Knud Højgaards Fond, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, William Demant Fonden og Norddjurs Kommune.
Ny kælder, nye oplevelser
Udover at sikre selve bygningen, giver restaureringen af kælderen Gammel Estrup nye muligheder for at udfolde historien om herregårdenes mange ansatte:
»Vi oplever en stor interesse for de skjulte rum såsom kældre, lofter og ”hemmelige” gange, så vi har længe haft en drøm om at gøre disse steder tilgængelige for publikum. Det var disse afsides rum i udkanten af herregården, hvor de ansatte på herregården havde deres gang. Kælderen dannede blandt andet ramme om ”borgestuen”, hvor de ansatte spiste og opholdt sig i deres sparsomme fritid.,« fortæller museumsdirektøren og tilføjer:
»Når kælderen er gjort brugbar, har vi blandt andet planer om at genskabe denne borgestue med lange borde og bænke og dermed give rum til en lang række formidlingstiltag, der har herregårdens ansatte som omdrejningspunkt. Det gælder i særlig grad undervisning og oplevelser for børn og unge, men også udstillinger, fortælleaftener, festivaler, historiske måltider med fokus på folkeholdets mad og meget andet,«forklarer Britta Andersen.